Black Bag
©UIP
Plakat for 'Black Bag'

Black Bag

1 t. 35 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra medierne

(4.0)

Berlingske
"Gennem de seneste år har en stribe kendte instruktører lavet film, der var lange som krige og prætentiøse som gravmonumenter. Heldigvis går Steven Soderbergh i den modsatte retning med sin nye film. Der tilmed indeholder én filmhistoriens mest ubehagelige parmiddage." (Sarah Iben Almbjerg)
Børsen
"'Black Bag' er en hurtig lille luksusmellemret i biografen, der på bare halvanden time giver både spænding og fornøjelse. Det kan anbefales." (Michael Solgaard)
Filmmagasinet Ekko
"Soderberghs stjernespækkede spionlystspil med blå briller og hemmelige hensigter overholder genrens regler og leverer samtidig en sædeskildring af den højere, engelske middelklasse." (Bo Tao Michaëlis)
Information
"Black Bag er en elegant iscenesat, begavet fortalt og på alle måder underholdende omgang katten efter musen, hvor man kun langsomt finder ud af, hvad der egentlig foregår." (Christian Monggaard)
Jyllands-Posten
"Michael Fassbender og Cate Blanchett er forrygende som agentægteparret, der måske ikke er helt så loyale over for hinanden, som de bilder sig ind." (Katrine Sommer Boysen)
Kristeligt Dagblad
"Filmen forholder sig overfladisk til de etiske valg, der må træffes i forbindelse med spionage. Dermed ikke sagt, at filmen ikke indeholder både spænding og underholdning, ligesom man også kan vente sig et lille grin, mens man ellers forsøger at gætte med og opklare sagen." (Freja Cæcilie Petri Bondgaard)
Moovy
"[Black Bag] er smidig, intelligent og let til fods. Steven Soderberghs suveræne film er helt sin egen, selvom den tydeligvis står på John le Carré og Ian Flemmings skuldre." (Nicki Jensen)
Politiken
"Der er intet af den sexede, forførende charme fra Ocean’s-trilogien, 'Out of Sight' og [Soderberghs, red.] George Clooney-periode over 'Black Bag', selv om det er en whodunnit." (Nanna Frank Rasmussen)
Soundvenue
"Steven Soderberghs anden biograffilm på to uger er et veldrejet, dialogdrevent spiondrama, der blander paranoiathriller med parforholdskonflikt på underholdende vis." (Morten Kildebæk)

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Black Bag
Premiere: 13.03.2025
Genre: Drama
Vises i Engelsk Version.
Distributør: UIP

Filmen 'Black Bag' er en ny spionthriller fra instruktør Steven Soderbergh med Michael Fassbender og Cate Blanchett i hovedrollerne.

Filmen 'Black Bag' er en ny spionthriller fra instruktør Steven Soderbergh med Michael Fassbender og Cate Blanchett i hovedrollerne.

I 'Black Bag' følger vi et ægtepar af hemmelige agenter, men da konen bliver beskyldt for forræderi mod nationen, må manden vælge mellem sin loyalitet over for sin elskede ægtefælle og sin loyalitet over for sit elskede fædreland.

Filmen har en tidligere Bond-skuespiller, Pierce Brosnan, en tidligere Moneypenny-skuespiller, Naomie Harris, samt to populære kandidater til rollen som 007, Michael Fassbender og Regé-Jean Page på rollelisten samt andre store skuespillere som Cate Blanchett, Tom Burke og Marisa Abela.

På trods af forbindelserne til Bond, er 'Black Bag' en mørkere, mere rå og realistisk spionfilm, hvor loyaliteter testes, og efterretningsagenter står over for de alvorlige konsekvenser af at bøje reglerne.

Steven Soderbergh har både instrueret, filmet og klippet filmen. Hans andre nævneværdige film inkluderer Hans andre nævneværdige film inkluderer Sex, Lies and Videotapes, Ocean's 11 og Contagion.

Manuskriptet er skrevet af David Koepp, der tidligere også har stået bag klassikere som Jurassic Park, Mission: Impossible og Spider-Man.

Se bildeserie