past_lives_-_iamge.jpg
©Scanbox
Plakat for 'Past Lives'

Past Lives

1 t. 46 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra medierne

(5.1)

Alt for damerne
"Skuespil, manus og kameraet fanger nuancerne, hverdagen og blidheden i dette lille, store kærlighedsdrama." (Stephanie Caruana)
Berlingske
"'Past Lives' er en smuk og medrivende kærlighedsfilm, der elegant leger med »hvad-nu-hvis?«-tanken. Og går lige i både hjertet og tårekanalerne." (Thomas Brunstrøm)
Børsen
"Hold op, hvor får man lyst til at omfavne både de mennesker, man kender, og de tilfældige biografgæster ved siden af én, når man er færdig med at se 'Past Lives'." (Michael Solgaard)
Filmmagasinet Ekko
"'Past Lives' har kimen til et trekantsdrama, men Celine Songs manuskript smyger sig uden om alle klichéer om jalousi og vrede og dramatiske kærlighedserklæringer." (Niels Jakob Kyhl Jørgensen)
Information
"Koreansk-canadiske Celine Songs oscarnominerede 'Past Lives' om to barndomskærester, der mødes som voksne, er en af statur og udstyr lille film. Men den vokser sig kun større, efter at man har set den." (Christian Monggaard)
Kristeligt Dagblad
"...[Celine Song] mangler åbenlyst en stærkere fornemmelse for at fortælle i billeder. Men hendes fortælling om to mennesker, der mærker en tiltrækningskraft halvvejs rundt om kloden, har en styrke og en vilje til at kommunikere." (Per Juul Carlsen)
Politiken
" Filmen er et stilfærdigt mesterværk. En genistreg..." (Kim Skotte)
Soundvenue
"Og gennem alle disse (ud)skiftende facetter, former og navne har [Celine, red.] Song skabt en ualmindeligt vellykket filmperle, hvori alt er bevægende – og i bevægelse. Den vil røre dig i både dette og dit næste liv." (Luna Ehlers)

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Past Lives
Premiere: 21.03.2024
Genre: Drama
Vises i Engelsk Version.
Distributør: Scanbox

Greta Lee spiller hovedrollen i Celine Songs debutfilm 'Past Lives', der er et drama om kærlighed og skæbne.

Filmen 'Past Lives' er et moderne romantisk drama, som handler om de dybt forbundne barndomsvenner, Nora og Hae Sung.

De blev splittet fra hinanden, da Noras familie emigrerer fra Sydkorea til Canada. To årtier senere bliver de genforenet i New York i en skæbnesvanger uge, hvor de konfronteres med begreber som skæbne, kærlighed og de valg, der skaber et liv.

Det er stærkt personlig historie for Celine Song, der med denne film er spillefilmsdebutant. Ligesom Nora emigrerede hun fra Sydkorea med sin familie, og bor i dag i New York med sin amerikanske mand.

I rollen som Nora finder man Greta Lee, som man bl.a. har kunne se i prisbelønnede serier som 'The Morning Show' og 'Girls'. Hun spiller overfor Decision to Leave-skuespilleren Teo Yoo og John Magaro, der var en af hovedrolleindehaverne i den anmelderoste western-drama First Cow.

Filmen fik flere stående bifald fra publikum til verdenspremieren på årets Sundance Film Festival og er nomineret til to Oscars, bl.a. for Bedste film.