krummerne11aarpromo.jpg
©Nordisk Film Distribution
Plakat for 'Krummerne - det er svært at være 11 år'

Krummerne - det er svært at være 11 år

1 t. 24 min.
Familie
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra medierne

(2.7)

Med Frellesen er der skruet op for actionkomedien. Krummerne går 007 i bedene, men for ikke at torpedere de gamle idealer sker det med omhyggelig henvisning til Kim-bøgerne. Så velkommen til 'Krummerne - det er svært at være 11 år', der spiller på Laus Høybyes gamle Krumme-hit, men snarere burde have heddet 'Krummerne og detektiverne'.
Berlingske
Jeg spurgte redaktionens børneforældre, om nutidens børn vil synes, at det er sjovt at se fru Olsen komme ud af sin lejlighed med sodværtet ansigt, fordi Krumme er kommet til at sprænge en bombe i hende lejlighed - og svaret var entydigt. Ja, det er sjovt - det vil børn elske! Den slags er 'Krummerne - det er svært at være 11 år' fyldt til randen af ...
Med 'Krummerne - det er svært at være 11 år' opdaterer producentparret Regner og Tove Grasten - der også stod bag de oprindelige film baseret på Thøger Birkelands bøger om familien Krumborg - historien til 2020’erne. Det lykkes overraskende godt.
BT
Filmens afsluttende action-sekvens er heller ikke noget at råbe hurra for, men derudover er 'Krummerne – det er svært at være 11 år' hyggelig nok og skal da helt sikkert begejstre de yngste seere, der formentlig synes, at flere af de fjollede indslag er sjove.
Jyllands-Posten
Vi er nu oppe på Krumme-film nummer syv på 30 år, og det er kun den allerførste, der har været noget at skrive hjem om. En ny genstart er så pinligt ringe, at det nærmest gør ondt.
Ekstra Bladet
Dét sagt, så er jeg faktisk imponeret over, hvor naturligt og godt alle børnene spiller, når nu alle de voksne overspiller. Måske skulle vi også have overladt manuskriptet til kids'ene. Så kunne de finde på noget helt nyt, noget originalt. Noget, der ikke ligner en brækket hjerne.
Filmmagasinet Ekko
Og trods enkelte fusere kan den nye film måle sig med de oprindelige fra 1990’erne takket være et charmerende persongalleri og et muntert, velskrevet manuskript, som Søren Frellesen og Torvald Lervad – alias producenten Regner Grasten – står bag.

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Krummerne - det er svært at være 11 år
Premiere: 17.03.2022
Genre: Familie
Vises i Dansk Version.
Distributør: Nordisk Film Distribution

I familiefilmen 'Krummerne - det er svært at være 11 år' vender Krumme og hans familie tilbage i en 6. film, hvor Krumme denne gang skal stoppe to diamanttyve

Familiefilmen 'Krummerne - det er svært at være 11 år' er baseret på Thøger Birkelands populære bogserie om familien Krumborg.

I den nye film ser vi, hvordan skærmen er begyndt at fylde for meget i hverdagen hos familien Krumborg. Mor synes, at familien skal komme hinanden ved. Krumme foreslår derfor en skærmfri uge, så han slipper for at blive drillet henne i skolen for sin gamle skodmobil.

Men hvad skal man så lave? Sammen med Vicevært Svendsen finder familien en gammel papkasse med blandt andet Kim-bøger, en togbane, en politiuniform til børn og et detektivsæt.

Krumme sluger Kim-bøgerne råt og starter et detektivbureau med sin ven Tom. Da mestertyvene Tina og Jeff dukker op med den stjålne diamant fra Nationalmuseet, beslutter Krumme sig for at opklare det store diamanttyveri. Men det går ikke så let som i Kim-bøgerne, for det er nemlig svært at være 11 år, når man også vil vinde Yrsas hjerte.

'Krummerne - det er svært at være 11 år' er den 6. film om Krumme og hans familie. Den første udkom tilbage i 1991 og blev et kæmpe hit. I 1996 var de ligeledes centrum for TV2s populære julekalender 'Krummernes Jul'.