therestless.jpg
©Filmbazar
Plakat for 'Rastløs'

Rastløs

1 t. 57 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra medierne

(4.8)

Filmmagasinet Ekko
Den bipolare sygdom er sjældent blevet beskrevet så nøjagtigt som i familiedrama, hvor kunstnerfaren er totalt blind for sin destruktive adfærd.
Joachim Lafosse udviser en dyb loyalitet over for alle sine karakterer, han undgår alle snubletrådene i beskrivelsen af psykisk sygdom, og han har ovenikøbet modet til at lave en temmelig abrupt slutning på filmen i stedet for at slå en fin lille sløjfe på historien, sådan som vi sikkert alle ellers kunne ønske os.
Soundvenue
Det kan være svært at skildre en psykisk lidelse på film uden at trivialisere sygdommen eller de personlige omkostninger, som følger med. Lafosse undgår begge dele, fordi han har et bundtroværdigt manuskript og ikke mindst en solid forsamling af skuespillere, som levendegør det.
Information
Belgiske Joachim Lafosses nye film handler om at leve med et andet menneskes psykiske sygdom, og hvor langt man vil gå for at hjælpe dem, man elsker.
Jyllands-Posten
Leïla og Damien spilles forrygende af Bekhti og Bonnard. [...] Den hvileløse energi sitrer i hver af Bonnards bevægelser, så man tager sig selv i at gispe efter vejret i biografsædet. For når den fredelige, søde mand og far næsten usynligt skifter ham, bliver alt uforudsigeligt og utrygt.
Berlingske
Det er set før, at film fortæller os om kunstnere med skrøbelige sind. Men det er sjældent vist med så meget fokus på den familie, der står bag ham, som i Joachims Lafosses blændende 'Rastløs'. En film, der også bryder med en meget kendt filmkliché.

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Rastløs
Premiere: 05.05.2022
Genre: Drama
Distributør: Filmbazar

Det franske drama 'Rastløs' (The Restless), var nomineret til Den Gyldne Palme ved årets filmfestival i Cannes handler om Damien, der er bipolar

Det intime franske familiedrama 'Rastløs' handler om Leïla og Damien, der er dybt forelskede i hinanden, og parret har et stærkt og lidenskabeligt forhold.

Ægteparret lever på landet i et idyllisk hus med deres søn Amine. Hun renoverer møbler, og han er kunstner. Damien er bipolar, og hans psykiske tilstand forværres, som han kommer mere og mere ud af balance med sig selv.

Familien lider under Damiens hurtigt skiftende tilstande, og det er ikke til at regne ud, hvornår han går fra den glade, energiske og legesyge far og kunster, til den maniske og depressive mand, der til tider kræver indlæggelse.

Situationen ender med at blive for meget for Leïla, der ikke længere orker at skifte mellem sine mange roller som hustru, mor og sygeplejer. Deres ægteskab er på kanten til at briste, og det tidligere passionerede samliv mellem Damien og Leïla er ved at falde fra hinanden.

Filmen er instrueret af Joachim Lafosse, der senest var biografaktuel herhjemme med Efter kærligheden i 2017. 'Rastløs' var nomineret til Den Gyldne Palme på Cannes Film Festival i 2021, hvor den tabte til Titane.

Også film som Silver Linings Playbook, 'Touched with Fire' og Eternal Sunshine of the Spotless Mind skildrer passionerede forhold, der påvirkes af psykiske lidelser.