gooseboy1_0.jpg
©SF Studios
Plakat for 'Gooseboy'

Gooseboy

1 t. 27 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra medierne

(3.8)

... man [har] i Wikke & Rasmussen stadig [...] et par vaskeægte originaler, der kan kunsten at holde på deres. Uanset om gåsetravet bliver lidt ujævnt i ny og næ.
BT
... gåsen Nissemand med jysk dialekt (leveret af Mads Geertsen kendt som Onkel Reje) [er] et af de mest fornøjelige næbdyr i dansk filmhistorie.
Berlingske
Denne film er hamrende charmerende - trods sine skavanker. Som en drønirriterende gås med en sær jysk dialekt vralter den fra det ene sketch-agtige sætstykke til det andet. Folk bryder ud i sang for et godt ord, og 'Gooseboy' er trods sin simple historie ærligt talt lidt af en rodebutik. Men også en sjov én af slagsen.
Jyllands-Posten
"Du ka’ møj mere, end du tror," siger Nissemand til Viggo, og man kunne næsten have lyst til at minde Wikke og Rasmussen om, at børn i biffen også sagtens kan klare lidt mere udfordring.
Information
Det her er en børnefilm, hvor både manuskript, instruktion, produktionsdesign, skuespil og fotografi er taget gravalvorligt, og derfor fremstår den helt overbevisende flot, fantasifuld, overraskende og gakket. Hvor er det vidunderligt, at Wikke & Rasmussen bliver ved med at lave film på deres helt egen måde. 'Gooseboy' er endnu en fjer i hatten.
... i de bedste scener skabes en unik humor, som er helt uden alder og tangerer en naivistisk vision. Tænk, hvis verden var som en film af Wikke og Rasmussen. Jeg tror, det er det, man skal sige til slut. Det er i hvert fald en smuk og opbyggelig tanke.

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Gooseboy
Premiere: 03.10.2019
Distributør: SF Studios

Filmen 'Gooseboy' er Wikke & Rasmussens nye familiefilm, som handler om drengen Viggo, hvis liv ændres da en talende gås lander på hans altan

Familiefilmen 'Gooseboy' er en ny historie fra makkerparret Wikke-Rasmussen, som tidligere har stået bag de populære børnefilm Hannibal & JerryFlyvende Farmor og Der var engang en dreng.

Drengen Viggo bruger det meste af sin vågne tid på at spille spillet Gooseboy, men det ændrer sig pludseligt.

Det sker, da en talende gås ved navn Nissemand styrter ned på Viggos altan og brækker sin vinge.

Viggo må hjælpe ham, og sammen tager de ud på et begivenhedsrig eventyr i den frie natur for at bringe Nissemand tilbage til sin flok.

Filmen er helt i Wikke-Rasmussens ånd fyldt med skøre, hjertevarme karakterer, morsomme, kulørte optrin og fængende musik. Makkerparret er denne gang blevet inspireret af Selma Lagerlöfs bog 'Nils Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige'.

Mads Geertsen kendt som Onkel Reje kendt fra Ramasjang lægger stemme til gåsen Nissemand, der har en stærk jysk-dialekt. (copyright: kino.dk)

Stream film på Blockbuster.dk nu: