fuglene-over-sundet-galleri3.jpg
©SF Film
Plakat for 'Fuglene over sundet'

Fuglene over sundet

1 t. 35 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra medierne

(3.7)

Berlingske
Det lykkes 'Fuglene over sundet' at tage publikum på en usentimental rejse tilbage til besættelsestiden, snarere end at påtvinge tidsperioden en modernitet, den ikke besad.
BT
Filmen bygger [...] på nogle virkelige facts, men karaktererne og deres historie er fiktion, og indimellem forekommer både fortælling og aktører for konstruerede og unuancerede.
Instruktør Nicolo Donato og hans medforfatter Per Daumiller forsøger tydeligvis ikke at kvæde om heltene i ’Fuglene over sundet’, men at mane til eftertanke på en baggrund af en af de fortællinger, der har skabt hyggelige, humanistiske Danmarks brand.
Jyllands-Posten
'Fuglene over sundet' skal nok gøre et bevægende indtryk på mange, men jeg indrømmer ærligt, at den lader mig aldeles kold, nærmest en kende irriteret. Det kan selvfølgelig være min fejl, men i så fald er den svær at rette.
Alt for damerne
Historien er spartansk fortalt. Det opleves især til sidst som decideret afsnubbet, men undervejs fungerer de indlagte konflikter godt som små ciselerede karaktertræk.
Det er lærerigt og instruktivt. Ingen kan være i tvivl om de gode hensigter, og da oktobernatten først strammer til, bliver det også en spændende film. Men karaktererne er typer, og det moralske register er meget firkantet.
Ekstra Bladet
... selve den fysiske følelse af at være på flugt [er] ramt ret godt ikke mindst via Aske Alexander Foss' håndholdte kamera, hvis svimlende effekt nogle givetvis vil finde distraherende, men jeg synes det passer perfekt her.

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Fuglene over sundet
Premiere: 27.10.2016
Distributør: SF Film

Filmen 'Fuglene over sundet' er et dansk drama om jøders flugt under Anden Verdenskrig

'Fuglene over sundet' foregår i 1943. En jødisk jazzmusiker bor i København med sin hustru og deres 6-årige søn, men da tyskerne begynder at deportere jøder, må familien flygte fra deres hjem.

Målet er sikkerhed i Sverige, og vejen går over Gilleleje, hvor lokale fiskere sejler flygtninge over sundet. Men Gestapo arbejder sammen med danske kolla-boratører, og familiens overlevelse afhænger af deres medmenneskers tillid og hjælp.

’Fuglene over sundet’ følger i kølvandet på 9. april og Under sandet, som er de seneste danske film, der omhandlede effekten af Anden Verdenskrig på de hjemlige bredde-grader. David Dencik og Danica Curcic har de to hovedroller som forældre på flugt. (copyright: kino.dk)