Scanbox
©Scanbox
Plakat for 'Snowden'

Snowden

2 t. 14 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra medierne

(4.0)

... som film om et menneske, der nages af tvivl og som ender med at gå aldeles mod strømmen, er ’Snowden’ imponerende afdæmpet og eftertænksom.
Jyllands-Posten
Som andre af Oliver Stones film har også denne en næsten dokumentarisk stil, og man følger den anspændt, så se den endelig!
'Snowden' er en film, der akkurat [...] undgår at kamme over i heroisk oversentimentalitet, som med Joseph Gordon-Levitts rolige underspil ikke overfortolker mennesket Snowden, men er loyal over for forlæggets uigennemtrængelige, venlige kølighed.
Berlingske
Der er ikke meget visuelt filmsprog i fladskærme og dørkarme. Men tematisk er historien kolossalt vigtigt, og den vil med sikkerhed nå flere og andre mennesker end for eksempel dokumentarfilmen 'Citizenfour' (2014).
Ekstra Bladet
Stone forfalder heldigvis ikke til fristelsen for at overdramatisere begivenhederne [...], men satser i stedet på både de menneskelige og ikke mindst politiske og etiske aspekter ved forløbet. Det gør ikke bare 'Snowden' til en god film men tilmed en yderst vigtig af slagsen.
BT
... selvom alle efterhånden kender historien, og selvom filmen er mindst en halv time for lang, så kommer Stone godt omkring emnet, og uanset og man er for eller imod Edward Snowden, så føler man sig godt og intelligent underholdt.
Snowden er (desværre) lagt i den lydefri genre. Det er familieversionen af dokumentaren Citizenfour (2014) [...] og Stone holder sig så tæt til den films dagsorden, at hans egen får præg af en fotokopi.

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Snowden
Premiere: 29.09.2016
Distributør: Scanbox

Filmen 'Snowden' er Oliver Stones biografiske drama om Edward Snowden, der spilles af Joseph Gordon-Levitt

Filmen 'Snowden' begynder, da Edward Snowden må droppe ud af hæren pga. en skade.

Nedslået finder den unge mand heldigvis ud af, at han har et talent for kodning og hacking, så han søger job som sikkerhedskonsulent hos CIA.

Ufin brug af information ligger dybt i den verden, Snowden befinder sig i, og på et tidspunkt får han nok: Velvidende at det vil koste ham karrieren, familien og måske endda livet vælger han at stjæle fortrolige informationer om overvågning af privatpersoner, politikere og firmaer i hele verden.

'Snowden' er baseret på virkelige hændelser om den verdenskendte whistleblower, og spændingsdramaet forsøger at afdække, hvad der ledte til beslutningen om at give afslørende NSA-dokumenter til medierne The Guardian og The Washington Post.

Whistlebloweren har delt vandene blandt politikere og verdens befolkning, men han har opnået asyl i Rusland. Amerikanerens handlinger er også blevet skildret i dokumentaren Citizenfour.

Oliver Stone har tidligere beskæftiget sig med samfundsrelevante emner i sine film, hvor bl.a. Platoon, Wall Street og JFK står ud som hovedværker. Snowden spilles af Joseph Gordon-Levitt, der til rollen har tilegnet sig en perfekt imiterende stemmeføring via gennemsyn af timevis af materiale med den virkelige person. (copyright: kino.dk)