guldkysten_gallerip.jpg
©SF Film
Plakat for 'Guldkysten'

Guldkysten

1 t. 55 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Guldkysten
Premiere: 02.07.2015
Distributør: SF Film

Filmen 'Guldkysten' er et nyt slavedrama med Jakob Oftebro instrueret af Daniel Dencik

Dramaet 'Guldkysten' foregår i 1836. Den unge botaniker Wulff Frederik Wulff forlader Danmark og sin forlovede for at tilbringe et år på Dansk Guinea i Kongens tjeneste.

Beplantningen af det fremmede og frodige kontinent er hårdt arbejde, men den unge idealist knytter hurtigt bånd til lokalbefolkningen samt de udstationerede missionærer og øens guvernør.

En nat gør Wulff en sindsoprivende opdagelse, som ændrer hans liv for altid: Slavehandlen, der for længst er gjort ulovlig, eksisterer stadig lige under overfladen, og den unge mands nærmeste, viser sig nu at være del af en større konspiration. En konspiration hvor al form for medmenneskelighed er forsvundet som dug for den hårde afrikanske sol.

Spillefilmsdebutanten Daniel Dencik har med 'Guldkysten' kastet sig ud i et ambitiøst periodedrama inspireret af virkelighedens tragiske begivenheder. Norske Jakob Oftebro, der oplever stor succes herhjemme, spiller den idealistiske Wulff, mens Danica Curcic ses som omsorgsfuld missionærfrue.

Filmens musik er skabt af den internationale filmkomponist Angelo Badalamenti (Twin Peaks), og bag kameraet har filmfotografen Martin Munch ladet sig inspirere af den lyriske fortællestil, man kender fra bl.a. Terrence Malick.