Wild
Plakat for 'Wild'

Wild

1 t. 55 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra medierne

(4.2)

Det bliver ikke 'Spis, bed, elsk'-kvalmt, for Witherspoon spiller med afdæmpet styrke og nuance, men [...] vandringens Gajolpakke-citater står alligevel tilbage som en hul sentimentalitet, der minder om, at 'Wild' mest af alt sælger drømmen om komplet selvrealisering på en gåtur. Eller biftur.
Ekstra Bladet
[På alle måder] en tour de force med supersanseligt brug af billeder, lyd og musik. Ja, det føles faktisk nærmest, som om man flere gange selv er på flugt fra høj sol og lavt selvværd. Jøsses, et trip!
BT
Reese Witherspoon er noget nær perfekt som den sorgramte kvinde, der langsomt genfinder livsgnisten og skønheden.
Berlingske
Selv om 'Wild' af og til har tendens til at blive lidt for sentimental, så holder den sig for det meste flot på stien i sin egen fortælling, og filmen inspirerer til, at man selv gør noget radikalt.
Jyllands-Posten
'Wild' er en hjerteknugende smuk film, der i springende flashbacks bryder dristigt, men velmotiveret med normal fortælleteknik og kaster strejflys ind i Cheryls kaotiske fortid, mens hun vandrer i ødemarken.
Udgangspunktet for 'Wild' er banalt, og i filmens svageste øjeblikke vælter banaliteterne ud af Witherspoon, men i sin helhed er 'Wild' også et rigt og storslået og vildt portræt af et helt menneske, en hel kvinde, i et filmsprog, der hele tiden finder nye måder at formulere sig.
'Wild' er blevet en lysende film om at fare vild og finde sig selv. Til og med er den fuld af amazing grace, forbløffende nåde og ynde.

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Wild
Premiere: 12.03.2015
Distributør: 20th Century Fox

Filmen 'Wild' er et biografisk drama med Reese Witherspoon

I dramaet 'Wild' forsøger Cheryl Strayed at komme sig over tabet af sin mor. Hun har ramt bunden med stoffer, promiskuøse forhold og en smertefuld skilsmisse, og beslutter sig nu for at vandre ad The Pacific Crest Trail - en 4000 km lang strækning fra Californien til Canada.

Den unge kvinde efterlader nu en fortid fuld af konflikter og bruger de mange uger alene til at finde tilbage til den kvinde, hendes mor troede hun var. Men vandreturen er ikke for sarte sjæle og kommer til at udfordre Sheryl til det yderste.

'Wild' er instrueret af manden bag Dallas Buyers Club, og gav Oscar-nomineringer til både Reese Witherspoon, der spiller Sheryl, og til Laura Dern, der spiller Sheryls mor. Filmen er baseret på bestseller-biografien 'Wild: From Lost to Found on the Pacific Crest Trail', og manuskriptet er skrevet af Nick Hornby, der bl.a. har skrevet succesfulde romaner som About a Boy og High Fidelity. (copyright: kino.dk)