Mangler plakat

Selv i de bedste hjem

1 t. 45 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Selv i de bedste hjem
Premiere: 15.05.2014
Distributør: Camera Film

Den franske flm 'Dans la maison' er et nyt spændingsdrama af instruktøren François Ozon

Filmen 'Selv i de bedste hjem' handler om den midaldrende fransklærer, Germain, der har en mislykket forfatterkarriere på CV’et. Han får dog vakt en side af sig selv, som længe har været begravet, da Claude, en af hans elever, begynder at skrive begavede, udpenslende stile, bl.a. om sit begær efter klassekammeraten Raphas mor.

Mens Germain læser stilene op for sin hustru Jeanne, der måbende lytter og bliver pirret af dem, udvikler hans besættelse af Claudes historier til at blive meget lig Claudes besættelse af Raphas mor.

François Ozon har tidligere med ’Swimming Pool’ (2003) skildret en udtørret forfatter, hvis kreativitet vækkes i mødet med en seksuelt udfarende kvinde. Nogle af de samme emner udforskes i ’Selv i de bedste hjem’, hvor Germains oplevede virkelighed måske, måske ikke, er den egentlige virkelighed.

Filmen kan nok bedst kategoriseres som et ikke humorforladt spændingsdrama i stil med visse af Hitchcocks værker. I hovedrollen som Germain finder vi Fabrice Luchini, der også medvirkede i Ozons ’Potiche’ (2010), og Kristin Scott Thomas har man kunnet opleve i både amerikanske og internationale produktioner. (copyright: kino.dk)