holymotorspromo.jpg
©Camera Film
Plakat for 'Holy Motors'

Holy Motors

1 t. 55 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra medierne

(4.2)

Berlingske
... uden tvivl en af årets mest originale film. Og i mine øjne dermed også en af de bedste og vigtigste. [...] 'Holy Motors' er langt fra for enhver smag, men for dem, hvis smag den rammer, er der tale om en dagdrømmerisk spis-alt-hvad-du-kan-buffet. [...] Du vil elske den eller hade den. Jeg elsker den.
BT
Det her er en film uden hoved og hale... Jeg kan ikke fortælle jer, hvad handlingen er, og langt mindre hvad fanden der er meningen.
Ekstra Bladet
... virker bedst, hvis man blot læner sig tilbage og nyder den som et vildt fabulerende, poetisk billeddigt, rig på scener, der vidner om en enestående tilgang til billedmediet. Sin hang til logik må man så få stillet andetsteds. Bestemt ikke en film for alle og enhver, men møder man op med et åbent sind, venter der en bogstaveligt talt særegen oplevelse. David Lynch på syretrip.
Jyllands-Posten
... anstrengende eksempel på en udpint og afdanket eksistentialisme. Ikke mindst replikkerne til sidst. [...] 'Holy Motors' kan dog hverken frakendes en vis visuel ekstravagance eller scenografisk abstraktion eller malerisk farvesætning af sine surrealistiske indfald.
Mest vellykket virker filmen, hvis man slet og ret ser den som et filmisk udråbstegn; en kunstnerisk vilje til at vække og ikke bare underholde de bevidstløse masser.
Der er ingen ende på ideerne i 'Holy Motors'. Lige nu er filmkunsten rig på kritiske kommentarer til krisen. [...] Mange har meninger om, hvad der sker. Imidlertid synes 'Holy Motors' med sit anarkistiske lune, sin bedrøvede surrealisme og sin halvt private mytologi at lægge en slags gyldent snit. Den kommer hele vejen rundt om, hvad der rører sig.

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Holy Motors
Premiere: 15.11.2012
Distributør: Camera Film

Filmen 'Holy Motors' er en ny eksperimenterende fransk film af Leos Carax

I 'Holy Motors' køres Monsieur Oscar (Dennis Lavant) rundt i en limousine af sin chauffør Céline (Edith Scob).

Passagersæderne ligner en skuespillers omklædningsrum, og her forbereder Oscar sig på dagens forskellige opgaver, der bl.a. inkluderer at spille en forbryder, en fattig kvinde, en gal person fra kloakken og mange flere.

11 vidt forskellige roller bliver det til i alt, og Oscar er fuldstændig dedikeret til sit arbejde, hvor der ikke findes nogen grænser. Ikke engang liv og død så længe han er ”in character”.

Med filmen vender Leos Carax tilbage med sin første spillefilm siden 'Pola X' (1999), og han fik tidligere stor kunstnerisk succes med den fine, og efterhånden nyklassiske, 'De elskende fra Pont-Neuf' (1991).

Stilen i 'Holy Motors' er stærkt eksperimenterende, og Denis Lavant spiller den mandlige hovedrolle, som han i øvrigt har gjort i de fleste film af Leos Carax. I mindre biroller ses bl.a. Eva Mendes (Ghost Rider), Kylie Minogue (TV-serien 'Naboerne') og Michel Piccoli (Habemus Papam).