120.jpg
©Camera Film
Plakat for '120 slag i minuttet'

120 slag i minuttet

2 t. 20 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt 120 slag i minuttet
Premiere: 08.03.2018
Distributør: Camera Film

Filmen '120 slag i minuttet' er et fransk drama om en gruppe aktivister kendt som ACT UP i AIDS-epidemiens tid i 1990'erne.

Dramaet '120 slag i minuttet' følger den aktivistiske gruppe ACT UP i Paris, der i starten af 1990'erne kæmpede for bedre rettigheder, mere opmærksomhed og bedre vilkår for AIDS-ramte i en tid præget af stor frygt og en regulær sygdomsepidemi.

Desperationen spreder sig i gruppen, hvor flere føler, at de ramte ikke bliver hørt. Det skaber både intern splittelse og en gradvis intensivering af de drastiske metoder, som aktivisterne tager i brug.

Sideløbende kæmper flere af gruppens smittede med deres privatliv, hvor både op- og nedture præger deres (måske) sidste tid. Især forholdet mellem det homoseksuelle par, den selvbevidste Sean og den følsomme Nathan, blomstrer i en ellers håbløs situation. 

'120 slag i minuttet' er baseret på de virkelige hændelser omkring den franske ACT UP-bevægelse og skildrer den tunge og sorgfyldte periode med masser af humor og livsglæde.

Filmen vandt fire priser til Cannes filmfestivalen i 2017, og tog hele 6 priser ved den franske Cesar Awards, bl.a. for bedste film og manuskript. (copyright: kino.dk)