howdoyouknowpromo_1.jpg
©Sony Pictures
Plakat for 'Alt hvad du har'

Alt hvad du har

1 t. 40 min.

Anmeldelser fra medierne

(2.2)

"Problemet er kun, at 'Alt hvad du har' hverken er rigtig sjov, rigtig passioneret eller særlig dyb. Skønne spildte kræfter." (Erik Jensen)
Berlingske
"En romantisk komedie er den, men desværre hverken morsom eller i stand til at få vores hjerter til at banke bare lidt hurtigere på hovedpersonernes vegne." (Iben Albinus Sabroe)
Ekstra Bladet
"For selv om Jack Nicholson stadig har sine øjeblikke (...) som pilrådden far, og Owen Wilson også kan få en til at trække diskret på smilebåndet et par gange, så er det slet ikke nok til at dække over den åbenlyse tomhed, der gennemsyrer dette produkt" (Henrik Queitsch)
BT
""Alt hvad du har" har ikke meget at byde på. (...) Nu kører Nicholson bare med rutine-klatten, smiler sit ulvesmil og basker forpustet med armene." (Birgitte Grue)
"Timingen er magelig. Brooks fortæller som altid i en mild, slentrende form, der nægter at malke hver scene for grin. Måske er det graden af hjertelighed, der adskiller Brooks fra de øvrige komediemagere. I hvert fald kan man sagtens finde svage steder i konstruktionen, men bygningen står på sin måde ret smukt." (Bo Green Jensen)
Børsen
"Manuskriptet er alletiders mest håbløse, men Reese Witherspoon, Owen Wilson og ikke mindst Jack Nicholson stråler" (Morten Dürr)
Jyllands-Posten
"Desværre indeholder den næsten to timer lange film ikke et gran troværdighed eller ægte nerve, og man føler med stakkels Witherspoon, der kæmper en ulige kamp med og mod et horribelt manuskript, tilsyneladende fraværende personinstruktion og sine mandlige medspillere." (Katrine Sommer Boysen)

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Alt hvad du har
Distributør: Sony Pictures

Filmen 'Alt hvad du har' er en ny romantisk komedie med Paul Rudd, Reese Witherspoon og Jack Nicholson

I 'Alt hvad du har' er Lisa (Witherspoon) en ung, smuk, professionel sportskvinde, som indleder en affære med den selvcentrerede baseballspiller, Matty (Wilson) - en lækker, men halvblank narcissist, der dog er i besiddelse af visse æresbegreber.

George (Rudd) er en nydelig, regelret forretningsmand, hvis komplicerede forhold til sin far, Charles (Nicholson), tager en uventet drejning, da George uretmæssigt anklages for kriminalitet.

Lisa får kolde fødder i forholdet til Matty og møder tilfældigt George. Deres efterfølgende date udvikler sig hurtigt til en katastrofal aften, men bedst som alt andet tilsyneladende er ved at falde fra hinanden, opdager de til deres overraskelse, hvor meget det betyder, når der pludselig sker noget helt vidunderligt.

Filmen er instrueret af James L. Brooks, som tidligere har arbejdet sammen med Nicholson på 'Terms of Endearment' (1983), 'Broadcast News' (1987) og 'As Good as It Gets' (1997).

'Alt hvad du har' er en del af Biografklub Danmark.