barbarapromo.jpg
©UIP
Plakat for 'Barbara'

Barbara

1 t. 45 min.

Anmeldelser fra medierne

(4.2)

Berlingske
... er via sin stille præcision i fare for at tage for meget farve af de forknytte omgivelser, når det gælder stemningen. 'Barbara' er ultrarealistisk, og man tvivler aldrig på ægtheden i det, der foregår, men samtidig er filmen i fare for ikke at trække sit publikum med ind i historien, fordi den netop er så streng og forknyt.
BT
Nina Hoss er fremragende og bærer i høj grad filmen med sit fornemme portræt af Barbara, som stille og roligt viser sig at være et langt mere nuanceret menneske, end man umiddelbart får indtryk af. En fin og anderledes film.
Ekstra Bladet
'Barbara' er god til at formidle den gennemgående tone af paranoia og mistænksomhed, der var dagligdagen dengang, samt på ret subtil vis at beskrive statens terror mod befolkningen. Men modsat ... 'De andres liv' fordrer 'Barbara' nok et vist kendskab til den knap så fjerne fortid, hvis man skal være helt med. 'Barbara' er nemlig en af den slags film, hvor det, der ikke bliver sagt, oftest er det vigtigste.
Jyllands-Posten
Selvom 'Barbara' nok er Petzolds hidtil mest tilgængelige værk, gives der altså ikke ved dørene, og man skal ikke forvente at få et indblik i DDR's historie a la 'De andres liv'... [Nina Hoss'] næsten krampagtigt stoiske spil er med til at holde os på afstand.
... der er noget rensende ved en film, som fokuserer nøgent ... på sine hovedpersoner. Blæstens susen gennem træerne, afskallede mure og et tæt skydække opleves mere intenst. Og Petzolds interesse er ... de særlige mentale tilstande, disse ydre forhold afstedkommer.
Petzold er født i 1960 og husker DDR-perioden. Han beskæftiger sig med den i en mere nuanceret form, end man er vant til fra film som 'De andres liv'. [...] en noget nær fuldkommen film.

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Barbara
Distributør: UIP

Filmen 'Barbara' er et nyt tysk drama som foregår i firsernes Østtyskland

I det tyske drama 'Barbara' er titelpersonen en ung børnelæge, der som straf for at ansøge om visum til Vesten bliver forflyttet til et hospital i en lille kystby i 80’ernes Østtyskland. Barbara er først fast besluttet på at flygte, men hun bliver konstant overvåget af Stasi.

Trods sin frygt for at hospitalschefen André er stikker, tiltrækkes hun imidlertid af ham, og da Barbaras vesttyske kæreste forsikrer hende om, at han nok skal forsørge hende, når hun kommer til Vesten, vokser hendes tvivl. Kan livet på den anden side af Jerntæppet virkelig give hende den frihed, hun længes efter?

Selvom 'Barbara' er fiktion, har instruktør og manuskriptforfatter Christian Petzold fundet inspiration til filmen i en østtysk læges erindringer.

Filmen vandt Sølvbjørnen for Bedste instruktion ved Berlinalen i år, og den er Tysklands bud på en Oscar-nominering for Bedste udenlandske film. I hovedrollerne som Barbara og André ses tyske Nina Hoss og Ronald Zehrfeld.