Mangler plakat

Bogtyven

2 t. 11 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Bogtyven
Premiere: 03.04.2014
Distributør: 20th Century Fox

Filmen 'Bogtyven' (The Book Thief) er et nyt drama baseret på Markus Zusaks bestseller

Filmen 'Bogtyven' er baseret på bestselleren af samme navn.

Da Liesel Meminger er en lille pige, sendes hun væk for at bo hos en plejefamilie under Anden Verdenskrig i Tyskland. Hendes nye forældre er både rare og lærte mennesker, og med deres hjælp og støtte lærer Liesel at læse. Samtidig får hun en ny ven i den jødiske dreng Max, der er flygtet fra nazisterne og nu holdes skjult i familiens kælder. 

For de to venner bliver bøgernes ubegrænsede fantasiverden snart deres eneste flugt fra de turbulente og dybt tragiske begivenheder, der sker rundt om dem. 

Markus Zusaks roman adskiller sig fra litteraturhistoriens mange skildringer af Anden Verdenskrig ved at have en noget anderledes fortællerstemme i form af selveste Døden.

Denne alternative samt makabre hovedkarakter var med til at sørge for, at ’Bogtyven’ lå hele fire år på New York Times’ bestsellerliste. Det var derfor ingen overraskelse, at Fox 2000 Pictures købte filmrettighederne.

I rollerne som de godmodige plejeforældre ses Geoffrey Rush (Kongens store tale) og Emily Watson (Breaking The Waves), mens Sophie Nélisse fra ’Monsieur Lazhar’ (2012) spiller bogtyven Liesel. (copyright: kino.dk)