sarahskeypromo_1.jpg
©SF Film
Plakat for 'De kaldte hende Sarah'

De kaldte hende Sarah

1 t. 53 min.

Anmeldelser fra medierne

(3.7)

"... rystende godt spillet af Mélusine Mayance... Den lumsk banaliserede 'Sporløs'-ramme om en tilfældig families fortidsfortrængning bliver aldrig så vedkommende som de krystalklare billeder af fortidens ubærlige nederlag for menneskeheden." (Søren Vinterberg)
Jyllands-Posten
"Det er hverken nogen rigtig god eller rigtig dårlig film. Den kører hårdt på følelserne og bliver for melodramatisk, da den mod slutningen har (alt for) travlt med alle de raslende skeletter." (Johs. H. Christensen)
Berlingske
"Kristin Scott Thomas er en fabelagtig skuespillerinde... Hendes integritet smitter af på filmen, som er stærk og vigtig. ... [Filmen] bliver ved for længe, og hen ad vejen fortaber [den] sig i en følsomhed, der ikke klæder det gigantiske tema." (Iben Albinus Sabroe)
Ekstra Bladet
"Den store historie ... er i sig selv så dramatisk, ufattelig og gribende, at den 'bare' skal fortælles. Og netop i sådanne tilfælde er det en skam, når filmfolk tyr til at proppe følelserne og budskabet ind med skeer og violiner undervejs. Men historien, Kristin Scott Thomas og nogle glimrende birollepræstationer overskygger heldigvis den stedvise overdrevne brug af virkemidler ... og tilbage sidder man lidt klogere på fortidens rædsler. Og det alene gør det til en vigtig film." (Kirstine Krefeld)
Børsen
"... et fascinerende holocaustdrama, som man absolut bør se. Glem ikke lommetørklædet, våde øjne garanteres." (Morten Dürr)
BT
"Uanset hjerterne bag 'De kaldte hende Sarah' er store, ender den ambitiøse film med at blive et værre rod af følelser. ... Når 'De kaldte hende Sarah' stikker dybt, rammer den urhavet af tårer i dit indre. Sjældent har jeg skiftevis været så rørt og så irriteret." (Jacob Wendt Jensen)

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt De kaldte hende Sarah
Distributør: SF Film

Filmen 'De kaldte hende Sarah' (Sarah's Key) er et fransk drama med Kristin Scott Thomas.

I 'De kaldte hende Sarah' bliver den amerikanske journalist Julia Jarmond (Kristin Scott Thomas) bedt om at skrive en artikel om en sort dag i Frankrigs historie.

60-år forinden, i juli 1942, fandt det franske politis berygtede massearrestation af jødiske familier sted, og Julia optrevler historien om den 10-årige jødiske pige Sarah, der blev sendt i fangelejr.

Sarah gemte sin yngre bror i garderobeskabet, inden familien brutalt blev hentet af politiet, låste skabet og kom nøglen i lommen, overbevist om, at hun ville komme tilbage om få timer. Timerne blev til døgn, og Sarahs desperation voksede.

Julia føler sig kaldet til at skrive om pigens hjerteskærende skæbne, og undervejs begynder hun sætte spørgsmålstegn ved sit eget liv.

Hovedrollen i 'De kaldte hende Sarah', som journalisten der opdager den frygtelige hemmelighed, spilles af Kristin Scott Thomas.