dune_1.jpg
©Warner Bros.
Plakat for 'Dune: Del 1'

Dune: Del 1

2 t. 35 min.

Anmeldelser fra medierne

(4.1)

Villeneuves viltre greb her i 2021 [er] både originalt og tummelumsk. Desværre er 'Dune' også bare ret søvndyssende.
Information
'Blade Runner 2049'-instruktøren Denis Villeneuve lykkes, hvor David Lynch og andre fejlede: Med en seværdig, omend ikke perfekt, filmatisering af en af de mest dyrkede, succesfulde og vigtige science fiction-romaner nogensinde, Frank Herberts 'Dune'
BT
En visuel overlegen science-fiction world building, hvor Villeneuve kæler for detaljerne i det storladne og tager sig god tid til at lade plottet introducere persongalleriet..
Ekstra Bladet
'Dune' er både hvad lyd og billeder angår en fejende flot film. Til gengæld kniber det en del med at gøre historien vedkommende på de indre linjer, og det stjernespækkede hold kæmper en brav men ulige kamp mod at gøre deres groft skitserede personer interessante.
Soundvenue
Slutningen mangler, men 'Dune' tilgives. En visuel triumf, som kræver noget af sit publikum, men belønner tålmodigheden rigeligt med et hypnotisk sci-fi-trip.
Berlingske
Visuelt er det et bjergtagende værk med fremmedgørende arkitekstur i fascistoide formater. [...] Det storladne symfoniske anslag i billede og lyd ender allerede halvvejs i et monologisk sortsyn spillet på celloens tykkeste strenge.
Jyllands-Posten
Større og mere imponerende sci-fi-saga skal man lede længe efter. [Dune] materialiserer sig som en overvældende filmisk sci-fi-saga i sin egen ret.
'Dune' er en storladen actionfilm med religiøse, psykedeliske, økologiske og socialistiske overtoner.
Berlingske
[...] svæger i sin egen pompøse og udmattende selvhøjtidelighed. [...] Når der her alligevel skal tildeles fire stjerner, skyldes det de mange visuelle godbidder i filmens grandiose scenarier, hvilket trods alt er såre vigtigt i en science fiction-film.

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Dune: Del 1
Distributør: Warner Bros.

Science fiction-filmen 'Dune' handler om den unge hertugsøn Paul Atreides spillet af Timothee Chalamet af Denis Villeneuve (Blade Runner 2049)

Science fiction-filmen 'Dune: Del 1' er baseret på Frank Herberts roman (på dansk ’Klit’) fra 1965, som i 1984 blev filmatiseret af David Lynch.

Hertugen Leto Atreides får foræret ørkenplaneten Arrakis af den galaktiske Kejser. Sammen med sin konkubine Jessica og søn Paul drager det adelige og godhjertede slægtsoverhoved til sit nye hjem.

Men onde kræfter lurer, så selvom planeten er fuld af universets mest dyrbare stof - det bevidsthedsudvidende krydderi melange - gemmer Arrakis også på mange farer.

Snart må den unge hertugsøn Paul tage sin skæbne i egne hænder for at sikre sin og familiens overlevelse.

'Dune' er for science fiction-litteraturen, hvad 'Ringenes Herre' er for fantasy: En storsælgende roman med et mangfoldigt og gennemarbejdet univsers fyldt med unikke karakterer, særlige steder og mytologi.

Canadiske Denis Villeneuve står for instruktionen af den nye filmatisering. Han har bl.a. lavet intelligent science fiction med Arrival og Blade Runner 2049.

Call Me By Your Name-skuespilleren Timothée Chalamet spiller Paul Atreides, mens også den populære Spider-Man-stjerne Zendaya har en gennemgående rolle i filmen. 'Dune: Del 1' har fået fortsættelsen 'Dune: Del 2'. (Copyright: kino.dk)