Fuld af kærlighed
©Andreas Bastiansen / Scandinavian Film Distribution
Plakat for 'Fuld af kærlighed'

Fuld af kærlighed

1 t. 50 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra medierne

(4.4)

Alt for damerne
"Som en filmisk og godt lavet oplukker til svære samtaler, er “Fuld af kærlighed” mest af alt en samfundshjælper med hjertet på rette sted." (Stephanie Caruana)
Berlingske
"Christina Rosendahls selvbiografiske spillefilm er forbilledligt sober og klar i sin skildring af en familie ramt af alkoholisme. Særlig stærkt står beskrivelsen af de uønskede roller, de pårørende påføres. Her er ingen følelsesporno – og det er en pointe i sig selv." (Kristian Lindberg)
Børsen
"'Fuld af kærlighed' er rigtig god, når den er god, og der er masser af samtalestof efter en tur i biografen. Men pas nu på med det bedrevidende og det docerende." (Michael Solgaard)
Filmmagasinet Ekko
"'Fuld af kærlighed' lever op til sit navn. Den handler om fuldskab og om kærligheden. [...] På den måde smider den ikke nogen af de mange karakterer under bussen, uanset hvor ramt de er. I stedet bliver de omfavnet." (Kristian Ditlev Jensen)
Information
"I Christina Rosendahls fine 'Fuld af kærlighed' angår alkoholmisbrug ikke bare alkoholikeren, men hele den familie, der har formet deres roller rundt om alkoholikerens kontroltab." (Lone Nikolajsen)
Kristeligt Dagblad
"Dermed er 'Fuld af kærlighed' også en politisk film. En film, der vil forandre. Der vil åbne verden og gøre os klogere." (Per Juul Carlsen)
Politiken
"Der er hudløst skuespil for alle pengene i 'Fuld af kærlighed', hvor Lars Ranthe og Stine Stengade får fuldgyldigt modspil af stortalentet Viilbjørk Malling Agger." (Kim Skotte)
Soundvenue
"Christina Rosendahls filmiske selvportræt er en (på)rørende beskrivelse af alkoholens konsekvenser og misbrugets mange ofre." (Luna Ehlers)

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Fuld af kærlighed
Premiere: 23.05.2024
Genre: Drama
Vises i Dansk Version.
Distributør: Scandinavian Film Distribution

Filmen 'Fuld af kærlighed' er et dansk familiedrama fra Christina Rosendahl med Stine Stengade og Lars Ranthe

Den danske film 'Fuld af kærlighed' er et drama om, hvad der på overfladen ligner en helt almindelig dansk familie. 

Men efter en alvorlig ulykke i hjemmet bliver faren mødt med et ultimativt krav fra sin kone og deres tre børn: Stop med at drikke og gå i behandling, ellers vil vi ikke se dig igen. Og pludselig står den bare 20-årige Sofia midt i en dyb livskrise, der ikke engang er hendes egen. 

Hun påtager sig ufrivilligt ansvaret for at holde sammen på sin familie, netop som hun ellers var på vej ud i et selvstændigt liv som ung voksen med veninder, kæreste og rejseplaner. 

For selvom hendes far vender ædru hjem efter fem ugers afvænning som et sundere og mere taknemmeligt menneske, er han måske ikke længere så livlig og farverig, som da han drak. Det synes Sofias mor i hvert fald ikke. 

De mentale tømmermænd, som de begge to har sparet op over mange år, får nu deres forhold til at knage og brage - og igen er Sofia nødt til at være den voksne i familien. Men før Sofia kan hjælpe andre, må hun lære sine egne grænser at kende.

Instruktør Christina Rosendahl (Idealisten og Vores mand i Amerika) har taget personligt afsæt i sin egen smertelige erfaring med misbrug i familien om at genfinde tilliden og kærligheden til hinanden efter det svære opgør. Og om en ung kvinde, der må finde modet til at følge sine egne drømme.

På rollelisten finder man bl.a. Lars Ranthe og Stine Stengade over for det unge stortalent Viilbjørk Malling Agger fra Asfalt

Se bildeserie