haendelsenpromo.jpg
©Another World Entertainment
Plakat for 'Hændelsen'

Hændelsen

1 t. 40 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra medierne

(5.0)

Filmmagasinet Ekko
Hovedrolleindehaver Anamaria Vartolomei har et af de ansigter, en instruktør er i stand til at dræbe for. Øjnene lyner uforstilt. Vartolomei er spændende at iagttage, også når hun hverken siger eller gør noget. Man kan simpelthen mærke, hvad hun tænker på.
Soundvenue
Instruktør Audrey Diwan følger Anne tæt, og selvom vi aldrig får meget at vide om Annes tanker kan vi aflæse det hele, så udtryksfuld og intim er hovedrolleindehaver Anamaria Vartolomei og Diwans måde at vise Anne på. Der er ikke noget, der er for nøgent, for ømt eller for ubehageligt til, at vi skal se det på nærmeste hold.
Jyllands-Posten
Annie Ernaux’ 'Hændelsen' er blevet til en smuk, uafrystelig film.
Information
Audrey Diwans filmatisering af Annie Ernaux’ selvbiografiske roman om en illegal abort i start-60’ernes Frankrig lykkes ikke mindst, fordi den skræller bogens (ellers gode) refleksionslag af og koncentrerer sig om den desperation, filmmediet egner sig så godt til at vise.
'Hændelsen' er langt hen ad vejen en dramaturgisk afdæmpet og stilistisk stilfærdig film. Den er et tranche de vie, eller som vi siger på nudansk: a slice of life. Det får de endelige brutale scener til at virke desto mere hårdtslående.
Når 'Hændelsen' alligevel er en halvstor genistreg, skyldes det måden, fortællingen bliver fortalt. Alt er så sindrigt konstrueret og så præcist sat i scene omkring unge Anne, at 'Hændelsen' også fremstår som et katalog over de vigtige tematikker og problematikker omkring abort.

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Hændelsen
Premiere: 25.05.2022
Genre: Drama
Distributør: Another World Entertainment

Den franske film 'Hændelsen' (L'événement) handler om en ung kvindes abort i 1960ernes Frankrig, vinder af Guldløven i Venedig

Filmen 'Hændelsen' handler om den unge studerende Anne, som helt uplanlagt bliver gravid i 1960'ernes konservative Frankrig, hvor abort er ulovligt.

Hvis det ikke var slemt nok, så betyder et barn også udelukkelse fra sin uddannelse, og Anne er en dygtig og flittig studerende, som har store ambitioner for sin fremtid.

Anne har ikke noget ønske om at få et barn lige nu, men da det er ulovligt for læger at foretage aborter, må hun gå andre veje. På samme tid må den unge kvinde for alt i verden passe på, hvem hun fortæller om både sin graviditet og ønsket om abort.

'Hændelsen' fortæller den rystende historie om illegal abort og konsekvenserne for de involverede. Filmen er baseret på den franske stjerneforfatter Annie Ernaux' roman af samme navn.

Den franske film vandt den prestigefyldte hovedpris, Guldløven, under Venedig Film Festivalen, da juryen, anført Parasite-instruktøren Bong Joon-ho, enstemmigt overrakte den eftertragtede statuette til filmens instruktør, Audrey Diwan. (copyright: kino.dk)