Prometheus
©20th Century Fox
Plakat for 'Prometheus'

Prometheus

2 t. 6 min.

Anmeldelser fra medierne

(3.7)

Berlingske
Der bliver i den grad sat skub i adrenalinproduktionen i 'Prometheus', der byder på to timers neglebidende spænding og vanvittigt flotte visuelle effekter, der bliver smidt i hovedet på os i et hæsblæsende tempo. Desværre står indholdet ikke helt mål med formen.
BT
Filmen er billedmæssigt formidabelt flot, og billederne i et mildest talt grumt og gråsort ydre univers lig dét i 'Alien'-filmene er en stemningsladet nydelse... 'Prometheus' er ikke det mesterværk, den så gerne vil være. Men den ER sgu - trods mine reservationer - ret god.
Børsen
Der går lommefilosofi og ambitioner i instruktørens videredigtning på Alien-historien, som savner seriens ulækre opfindsomhed og legesyge vildskab.
Ekstra Bladet
'Prometheus' er i det hele taget en fornøjelse at kigge på, men er alligevel ikke en helt uproblematisk størrelse. Måske fordi ambitionerne har været for høje, og Ridley Scott og manuskriptforfatterne har læsset for meget på undervejs. Helhedsindtrykket er i hvert fald - trods mange gode øjeblikke undervejs - noget diffust og ujævnt med lidt for mange løse ender og søgte konstruktioner.
Jyllands-Posten
... handlingen er ikke det vigtigste. Det er stilen, og her viser Ridley Scott sig igen som en sand virtuos og demonstrerer en hypnotiserende visuel kreativitet... 'Prometheus' er en stilsikker, fabulerende, ferm og flot opvisning i, hvad filmbilleder kan præstere. Ikke mere!
Alt for damerne
... i modsætning til den første 'Alien'-film har den hverken en unik vision, en dybdeknugende spænding eller en fascinerende hovedperson.
Hvis man så denne film uden særlig forventning, kunne man være udmærket tilfreds... Effekterne er flotte. Imidlertid lider Prometheus af en frygt for at kede, som får skaberne til at gå over stregen. Der er alt for mange temaer. I den første Alien var der suspense. Det har den nye film for travlt til at kunne præstere.

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Prometheus
Distributør: 20th Century Fox

Filmen 'Prometheus' er Ridley Scotts forhistorie til rumgyseren 'Alien'

Med filmen 'Prometheus' er Ridley Scott ('Alien', 'Blade Runner') tilbage i science-fiction-genren.

Et hold forskere rejser gennem universet i rumskibet Prometheus på en tur, der har til formål at udforske fremmede livsformer i rummet. Da de finder en mørk og mystisk hule (og om muligt en ny livsform), er lykken gjort, men den viser sig at være kort. 

Forskerholdet ender nu som strandet på en fremmed planet i det mørkeste hjørne af universet, og imens de må kæmpe for deres overlevelse, går det op for dem, at rædslerne ikke blot er en trussel mod dem selv, men en trussel mod hele menneskeheden. 

Med 'Prometheus' vender instruktøren Ridley Scott tilbage til den højt respekterede Alien-serie, som han startede i 1979 med Sigourney Weaver i hovedrollen. 

Denne gang har han valgt svenske Noomi Rapace (Mænd der hader kvinder) som sin kvindelige stjerne i rollen som forskeren Elizabeth Shaw. 

'Prometheus' skal finde sted mange år før den oprindelige 'Alien' ... og kan måske besvare nogle spørgsmål om den aggressive livsform, der har hærget filmserien gennem flere årtier.