rosita.jpg
©Nordisk Film

Rosita

1 t. 30 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Rosita
Premiere: 16.04.2015
Distributør: Nordisk Film

Filmen 'Rosita' er et dansk drama med Mikkel Boe Følsgaard og Jens Albinus

Dramaet 'Rosita' foregår i en lille dansk by ved havet, hvor udsigten til en fremtid for ungdommen ligger i de respektive jobs i fiskeindustrien.

Johannes bor sammen med sin far, en midaldrende enkemand ved navn Ulrik, og han er ikke begejstret ved at skulle arbejde på samme fabrik som farmand. Da Ulrik introducerer en ny kvinde i sit liv, den unge og smukke filippiner, Rosita, bliver Johannes' tilværelse vendt op og ned.

Kommunikationen er ikke alt for nem, da Ulrik ikke taler engelsk, og Rosita ikke forstår dansk, så Johannes kommer til at fungere som tolk for sine nye forældre. Men snart begynder den unge mand og hans jævnaldrende stedmor at danne tætte, følelsesmæssige bånd.

Den danske drama sætter scenen langt fra Københavns pulserende storbyliv i en dansk by ved Vesterhavet. Den lægger sig op ad film som Klumpfisken og Når dyrene drømmer fra sidste år, der også bragte provinsen på filmlandkortet.

I rollen som hans frustrerede og identitetssøgende søn, Johannes, ses Mikkel Boe Følsgaard, der dels er kendt for sit portræt af Kong Christian VII i En kongelig affære (2012) og dels for tv-serien 'Arvingerne' (2014- ). Jens Albinus spiller den ensomme Ulrik, der følger trenden i byen og henter en hustru hjem fra Filippinerne.  (copyright: kino.dk)