Run All Night
Plakat for 'Run All Night'

Run All Night

1 t. 54 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Run All Night
Premiere: 16.04.2015
Distributør: Warner Bros.

Filmen ' Run All Night' er en action-thriller med Liam Neeson og Ed Harris

I 'Run All Night' slæber Jimmy Conlon rundt på en mildest talt blakket fortid. Han har mistet kontakten til sønnen Mike, han er åbenlys alkoholiker, og han har begået en lang række mord for den irske mafia i New York.

Shawn Maguire står stadig i spidsen for den kriminelle organisation, men hans søn er ivrig efter at skabe sit eget navn i den kriminelle underverden, og da han henretter et par østeuropæiske gangstere, er Jimmys søn blandt de eneste vidner.

Jimmy må nu komme Mike til undsætning, og det bliver starten på en lang jagt gennem natten med mafiaen, politiet og en stædig lejemorder i hælene.

'Run All Night' er på alle måder en action-film af den gamle skole. Slagsmål på offentlige toiletter, skuddueller og biljagter afløses af afdankede kriminalbetjente, skyldbetyngede gangstere og et hæsblæsende tempo gennem én nat i New York.

Hovedrollen som Jimmy Conlon spilles af Liam Neeson, der, for tredje gang på fire år, arbejder sammen med instruktøren Jaume Collet-Serra. Hans søn spilles af svenske Joel Kinnaman, imens Ed Harris udfylder rollen som hævngerrig gangsterboss. (copyright: kino.dk)