seriouspromo_1.jpg
©Filmcompagniet
Plakat for 'A Serious Man'

A Serious Man

1 t. 45 min.

Anmeldelser fra medierne

(4.2)

Jyllands-Posten
"Når virkeligheden går i opløsning, og sandhed og løgn bytter plads, så glæden rammes dødeligt, da gælder det om ydmygt at tage imod også det vilkår, se det i øjnene og finde en udvej. At det er en brugbar livsvisdom, illustrerer brødrene Coen denne gang uden opbyggelighed, men med den overbærende ironis distance. 'A Serious Man' er måske ikke deres bedste film, men en af deres mest personlige og værd at se." (Johs. H. Christensen)
Børsen
"I 'A Serious Man' tillader Coenbrødrene sig nok en gang at gå på opdagelse i deres egne bizarre indfald, og nok en gang finder de guld i selv de mest skæve og på overfladen ligegyldige scener." (Morten Dürr)
BT
"Coen-brødrenes tæft for finurlige skæve detaljer gør faktisk filmen forholdsvis seværdig. Men set i forhold til Joel og Ethan Coens tidligere meriter er 'A Serious Man' ikke mere end en pudsig bagatel." (Henning Høeg)
Berlingske
"... på sædvanlig Coen'sk vis gjort med stort filmisk overskud og sans for det skæve, men 'A Serious Man' er dog ikke en af deres bedre film." (Ann Lind Andersen)
"Jeg kan ikke finde én dårlig ting at sige om 'A Serious Man', det er en fantastisk film, som vil elskes af alle cineaster, der ikke er bange for en blanding af livsfilosoferende alvor og ond, sort humor formidlet i et langsomt tempo." (Nikolaj M. Lassen)
Ekstra Bladet
"Optikken er kulsort, men den egentlig ret traurige historie udfoldes med en underspillet, surrealistisk humor, så man ikke kan lade være med at grine af alle fortrædelighederne. ... Og så er 'A Serious Man' en udsøgt fornøjelse at se på." (Henrik Queitsch)
"... man skiftevis hulker af grin og af smerte i en film, der pure nægter at tage stilling til, om den er en komedie eller en tragedie, og derfor ender med at være begge dele på bedste vis..." (Erik Jensen)

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt A Serious Man
Distributør: Filmcompagniet

Filmen 'A Serious Man' er en ny sort komedie fra Coen-brødrene

I 'A Serious Man' begynder alt at gå galt for fysikprofessoren Larry Gopnik.

Året er 1967, og han er netop blevet informeret om, at hans kone forlader ham. Hun er blevet forelsket i den opstyltede Sy Ableman, som hun mener er en mere betydningsfuld person end den handlesvage Larry. 

Larrys søn Danny har problemer med disciplinen, og hans datter Sarah stjæler penge fra hans pung for at spare op til en næseoperation. Larry har desuden sin kronisk arbejdsløse bror Arthur sovende på sofaen. Det er en værre redelighed.

Det hjælper heller ikke, at Larrys smukke, kvindelige nabo solbader nøgen, så det er umuligt at kigge væk og tænke klart. Larry må gøre noget, så han kan blive en seriøs, ordentlig og rigtig mand.

'A Serious Man' er lavet af Coen-brødrene, mændene bag 'Miller's Crossing' (1990), 'Fargo' (1996), 'The Big Lebowski' (1998) og 'No Country For Old Men' (2007).