Mangler plakat

Short Term 12

1 t. 36 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra medierne

(4.8)

Jyllands-Posten
Det er en af de typer film, som man får et ømt forhold til, fordi den er lavet med så stor hengivenhed til karaktererne. Men det er også sådan en type film, som giver næring til tanken. Det er svært at ønske sig noget bedre.
Berlingske
Efter halvanden vibrerende time vil man bare se 'Short Term 12' igen, fordi den er kolossalt fuld af liv på trods af det dystre stof.
Ekstra Bladet
Selv om filmen indeholder nogle ganske alvorlige temaer, folder Cretton dem ud uden de store armbevægelser, hvilket blot får dem til at fremstå endnu stærkere. [...] Men samtidig emmer 'Short Term 12' af empati og underspillet humor, hvilket er med til at gøre den til en uforglemmelig oplevelse på sin egen uforcerede facon.
BT
'Short Term 12' er en film med mennesker, man knytter sig til, fuld af den energi, det giver at hjælpe andre. Man kan ligefrem varme sig ved den sådan en råkold novemberdag.
Når man føler sig styrket i troen på menneskene efter en film om børn og unge, der har været udsat for misbrug og omsorgssvigt - ja, så er der særlige kvaliteter på færde.
[...] instruktøren bag 'Short Term 12', Destin Daniel Crettin, har en imponerende evne til at få sine personer til at stå lysende klart gennem et små par opbyggende forløb og derefter den enkelte scene, der fører os direkte ind i sjælen på figurerne.
'Short Term 12' er en af de film, som definerer begrebet american independent. Det er muligt at skabe varm kunst for små penge.

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Short Term 12
Premiere: 20.11.2014
Distributør: Camera Film

Filmen 'Short Term 12' er et drama med Brie Larson

Dramaet 'Short Term 12' handler om Grace, som arbejder på et værested for utilpassede unge sammen med sin kollega og kæreste gennem mange år, Mason.

Parret, og de øvrige kolleger, kæmper dagligt for at hjælpe teenagere, hvis familiebaggrunde ofte er så traumatiske, at forsøgene på støtte synes nyttesløse. Grace bliver snart tvunget til at tage hele sin tilværelse op til revision, da hun bliver indhentet af sin egen dystre fortid.

Brie Larson er blevet rost af de internationale medier for hendes præstation som den handlekraftige, men samtidigt skrøbelige Grace. Larson er kendt fra succeskomedien 21 Jump Street, men det er med hovedrollen i 'Short Term 12', at skuespilleren for alvor viser sit talent.

Filmens realistiske og menneskelige skildring af værestedet og de utilpassede unge har kastet hele 31 festivalpriser af sig. Det er instruktør og manuskriptforfatter Destin Daniel Crettons blot anden spillefilm efter musikdramaet 'I Am Not a Hipster', og 'Short Term 12' er baseret på hans egen kortfilm af samme navn fra 2008. (copyright: kino.dk)