sigdeterlognluis.jpg
©SF Studios
Plakat for 'Sig det’ løgn, Luis!'

Sig det’ løgn, Luis!

1 t. 26 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Sig det’ løgn, Luis!
Premiere: 07.06.2018
Vises i Dansk Version.
Distributør: SF Studios

Filmen 'Sig det’ løgn, Luis!' (Luis & the Aliens) er en animationsfilm om en dreng, der bliver venner med tre rumvæsner

Animationsfilmen 'Sig det' løgn, Luis!' handler om 12-årige Luis. Hans far er ufolog og besat af tanken om, at fjendtlige væsener fra det ydre rum en dag vil angribe Jorden.

Han tilbringer derfor hele natten med sin stjernekikkert og sover om dagen, så Luis må mere eller mindre passe sig selv. Det er naturligvis et problem for drengen, og det bliver kun værre, da både naboer og skole mener, at Luis ville have det bedre på et skolehjem.

Forstanderinden fører an i kampen for at redde Luis fra hans uansvarlige far, men knægten får hjælp fra uventet kant, da tre aliens pludselig lander i baghaven.

Filmen kan med sin historie om et barn og nogle skøre rumvæsner sammenlignes med den amerikanske animationsfilm Hjem, der også er blevet til en tv-serie.

'Sig det’ løgn, Luis!' er bl.a. produceret af danske A.Film, der senest stod bag Hodja fra Pjort og Den utrolige historie om den kæmpestore pære.