skyggenimitoje_0.jpg
©SF Studios
Plakat for 'Skyggen i mit øje'

Skyggen i mit øje

1 t. 47 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra medierne

(3.6)

... en uafrystelig, imponerende opvisning af, hvad filmmediet kan, og hvor voldsomt det kan påvirke vores følelser, når det styres så bevidst.
Børsen
Som personinstruktør fungerer Ole Bornedal til gengæld perfekt. Det er svært at instruere børn, men han får det optimale ud af de tre hovedpersoner ...
Jyllands-Posten
Ole Bornedals besættelsesdrama har fat i følelserne, men er for ufokuseret i alt for lange passager.
Fanny Bornedal er lige ved at stjæle hele filmen fra både tyske Gestapo og engelske bombefly i rollen som en rådvild novice, mens hun får grundigt understreget, at hun er et af dansk films allerstørste skuespiltalenter.
Alt for damerne
Perspektiver og viden er begrænset, og alle er fejlbarlige – selv kunstneren Ole Bornedal, der med stor kraft er gået ind i hver enkelt scene med netop den pointe som svar på et af dansk krigshistories mest uforståelige og grusomme øjeblikke. Men Bornedal ender med at miste grebet om den samlede fortælling i maskingeværsalvelsesfulde patosudladninger ...
Soundvenue
Bornedal havde slet ikke behøvet at smøre så tykt på melodramaet og skrue så langt op for violinerne for at gribe tilskueren. På mig endte det storladne filmsprog og melodramatiske skuespil med at få den modsatte effekt.
Ekstra Bladet
'Skyggen i mit øje' løber i flere spor og er klart bedst, når den fortælles fra de tre fiktive børn Henry, Rigmor og Evas vinkel. Ellers dominerer Bornedals hang til det groteske og det lidet subtile desværre billedet.
BT
Man får ikke en kæmpe stor Hollywood-eksplosion, men der er godt gang i det store lærred, og der er blandt andet en replik fra en af de unge piger skjult i murbrokkerne, der giver ubehagelige billeder i hovedet. Det er langtfra den bedste danske film om Anden Verdenskrig, men det er et originalt take.
Berlingske
I den betydeligt mere afrundede 'Skyggen i mit øje' er brikkerne tilrettelagt, så man bliver grebet og bevæget, og hvad mere kan man forlange i en kynisk nutid.

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Skyggen i mit øje
Premiere: 28.10.2021
Genre: Drama
Distributør: SF Studios

Det danske drama 'Skyggen i mit øje' af Ole Bornedal foregår under Anden Verdenskrig, hvor britiske fly ved en fejl bombede Den Franske Skole på Frederiksberg

Det danske drama 'Skyggen i mit øje' handler om bombningen af Den Franske Skole på Frederiksberg.

Den 21. marts 1945 bliver Danmark ramt af en tragedie. Det britiske Royal Air Force angriber Gestapos hovedkvarter Shellhuset i midten af København, hvor 26 danske krigsfanger er blevet placeret som levende værn af tyskerne.

Angrebet lykkedes, men da et fly styrter ned ved Den Franske Skole, får branden de efterfølgende bombefly til at tro, at deres mål er under røgskyen. 

Den forfærdelige hændelse danner rammen for 'Skyggen i mit øje', hvor den skæbnesvangre begivenhed fortælles gennem perspektivet fra nonnerne og skolekammeraterne Rigmor, Eva og Henry fra den franske skole, de unge indespærrede frihedskæmpere i Shell-huset og de angribende britiske piloter.

Filmen instrueres af Ole Bornedal, der tidligere har stået bag titler som Nattevagten, Fri os fra det onde og Så længe jeg lever.