surrogatespromo2_1.jpg
©Disney
Plakat for 'Surrogates'

Surrogates

1 t. 29 min.

Anmeldelser fra medierne

(3.0)

Berlingske
... vinder på at have en grundlæggende god og tankevækkende idé. Og der er flotte visuelle scener i den, men selve plottet farer vild og filmen kan heller ikke dy sig for at have en søvndyssende morale om, at maskiner gør os mindre menneskelige...
Jyllands-Posten
"Der rumler nogle skarpe ideer om det virkelige liv versus den virtuelle verden, som i disse Wii- og internet-tider bestemt ikke er irrelevante. Men de bliver ikke foldet ud til noget af betydning i denne selvhøjtideligt larmende bagatel." (Jakob Levinsen)
"Ideen bag ’The Surrogates’ er god og løfterig. ... Desværre farer både robotter og mennesker vild i krimi-handlingen. ’Surrogates’ mister mere og mere retning for til sidst tilsyneladende ikke at ane, hvad den egentlig vil med sig selv. Synd for den gode ide og Bruce Willis, der sympatisk forsøger at rydde op..." (Erik Jensen)
"... der [er] tænkt over tingene, og præmissen er for så vidt både sober og seriøs. Desværre bliver 'Surrogates' en af de dystopiske fremtidsfilm, som lyder lovende i referat, men er realiseret så primitivt og utroværdigt, at man som tilskuer aldrig har en ærlig chance for at leve sig ind i dens hvad-nu-hvis og verden-som-om. Eneste formildende faktor er Willis..." (Bo Green Jensen)
BT
"Med en anstændig handling, et rimeligt overraskende plot og en stribe fabelagtige specialeffekter sørger 'Surrogates' for små to timers anstændig underholdning - men så heller ikke mere." (Henning Høeg)
Ekstra Bladet
"Lidt for megen rutinepræget action, for mange løse ender og en lidt for net sløjfe til sidst forhindrer 'The Surrogates' i helt at udfolde sit potentiale." (Henrik Quietsch)

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Surrogates
Distributør: Disney

Læs mere om filmen 'Surrogates' - ny fremtidsthriller med Bruce Willis om mord og robotter

'Surrogates' foregår i en ikke så fjern fremtid, hvor mennesker kun sjældent forlader sikkerheden i deres eget hjem. 

I stedet sender man robotiserede kloner - sexede, fysisk justerbare, mekaniske gengivelser af sig selv - ud i en perfekt verden, hvor kriminalitet, smerte, frygt og konsekvenser ikke længere eksisterer. Indtil det første mord i årevis ryster det utopiske samfund.

FBI agent Greer (Bruce Willis) opdager en omfattende sammensværgelse bag hele surrogat-systemet, og han må se stort på sin egen sikkerhed, afbryde kontakten til sin egen surrogat og sætte livet på spil for at opklare mysteriet, inden han selv bliver det næste offer.

'Surrogates' er en hæsblæsende action-thriller, instrueret af Jonathan Mostow ('Breakdown', 'Terminator 3: Rise of the Machines').