truegrit
©UIP
Plakat for 'True Grit'

True Grit

1 t. 50 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra medierne

(5.3)

BT
"Selv om filmens hastighed aldrig overstiger "medium", så holder Coen-brødrene tøjlerne sammen. Og man sidder som tryllebundet i samtlige 110 minutter." (Henning Høeg)
Berlingske
"Som altid i en Coen-film er volden pludselig og den absurde komik hele tiden en medspiller. Men i kraft af Matties karakterstyrke har filmen også en anden stemning end flertallet af Coen-filmene. (...) Hvis man betragter vellykkede ’True Grit’ som brødrenes anden remake efter den mislykkede ’The Ladykillers’ (’Plyds og papegøjer’), så står det nu 1-1." (Kim Skotte)
Børsen
"Med 'True Grit' har de (Coen-brødrene) begået en stilren western af typen, som gik af mode for 50 år siden. (...) 'True Grit' rammer en perfekt balance mellem komedie og spændingsmættet, atmosfærefyldt western, og er en af de mest veloplagte Coen-film i årevis." (Morten Dürr)
Ekstra Bladet
"Blottet for de dekonstruktive elementer og skæve indfald, der ellers er Coen-parrets kendetegn, fremstår den som en klassisk western uden dikkedarer. Og som sådan er den intet mindre end sublim. Men man skal nok som undertegnede have en vis forkærlighed for genren for at få det fulde udbytte." (Henrik Queitsch)
"Jeff Bridges’ Rooster Cogburn er forbløffende drankerfigur. Bestemt en skikkelse på niveau med The Dude i 'The Big Lebowski', men måske mere karikeret end countrysangeren i 'Crazy Heart' (2009), som han fik en Oscar for i fjor. Brødrene Coens 'True Grit' er nomineret til 10 Oscars. Isoleret set kunne den fortjene dem alle. Det er en bedre og langt mere menneskelig film end den kolde og skræmmende onde 'No Country For Old Men' (2007)." (Bo Green Jensen)
Jyllands-Posten
"Modsigelserne, omkostningerne og lidelserne får lov at stå i deres tragiske renhed, hvad der netop gør denne i øvrigt kulørte og spændende og mesterligt visuelt designede historie så besættende og betagende." (Johs H. Christensen)
Berlingske
"filmens vigtigste kvalitet (er) derimod, at her har et par originale instruktører, en blændende dygtig filmfotograf (Roger Deakins) og et hold af begavede skuespillere arbejdet entusiastisk sammen for at skabe en flot, sjov og spændende western. Resultatet er den rene fryd." (Ebbe Iversen)

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt True Grit
Premiere: 17.02.2011
Distributør: UIP

Filmen 'True Grit' er Coen-brødrenes nye western

I 'True Grit' har den 14-årige Mattie Ross (debutanten Hailee Steinfeld) brug for hjælp til at finde sin fars morder og tage god gammeldags hævn, for hvis hun vil se retfærdigheden ske fyldest, må hun selv betale for det.

Mattie hyrer to hårde, frygtløse mænd - Reuben J. "Rooster" Cogburn (Jeff Bridges), en fordrukken U.S. Marshal, og LaBoeuf (Matt Damon), en pralende Texas Ranger der af andre årsager er ude efter den samme mand.


De tre begiver sig ud i indianerterritoriet i jagten på en rejse, som vil ændre Matties liv. Hun omgiver sig med mænd, der viser hende, om de har det, der skal til.

Filmen er en genindspilning af westernklassikeren ’De frygtløse’ (1969), der oprindeligt bygger på en roman om hævn og moral af Charles Portis (1968).

'True Grit' er nomineret til 10 Oscars, inklusiv Bedste film, Coen-brødrene som Bedste instruktører samt Bedste mandlige hovedrolle og Bedste kvindelige birolle til hhv. Bridges og Steinfeld.