promo_1.jpg
©UIP
Plakat for 'Watchmen'

Watchmen

2 t. 40 min.

Anmeldelser fra medierne

(3.5)

Børsen
"Skønt visuelt bjergtagende er her tale om en stor, bombastisk actionfilm i forlænget spilletid, og den slags falder tungt." (Morten Dürr)
Berlingske
"... hele projektet er lagt ambitiøst an af instruktør Zack Snyder ..., der komponerer perfekt æstetiserede billeder... Kun i sjældne øjeblikke har man den trygge fornemmelse af, at han har fuldstændigt styr på sin film..." (Ann Lind Andersen)
Ekstra Bladet
"en sjældent modig blockbuster, der bestemt ikke lefler for laveste fællesnævner. Sammen med ’Dark Knight’ har ’Watchmen’ hævet overliggeren for tegneserie-filmatiseringer betragteligt. En imponerende præstation." (Henrik Queitsch)
Jyllands-Posten
"Men kan man li' at se en mand få begge arme savet af, en anden få hjerneskallen flækket med hug fra en slagterøkse eller et par glubske hunde slås om den afrevne arm fra en lille myrdet pige, så er man godt underholdt, men i mine øjne også noget, nej, meget til en side." (Johs. H. Christensen)
'Sjældent har en af tidens hybride ’tegneseriefilm’ ligget tættere på operaens sceniske gensplejsning af koncert og drama. ... [N]år Snyder hælder terrorbalancens tro og tvivl i dekonstruktionens massemedie-blender, bliver klodens forventede selvdestruktion til sublimt skamløs underholdning.' (Søren Vinterberg)
BT
"Ikke én replik falder tættere på kitsch end kult, og billedsiden er overlegen. For min skyld kan vi godt kalde 'Watchmen' for superheltefilmens 'Citizen Kane'." (Jacob Wendt)

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Watchmen
Distributør: UIP

Læs mere om 'Watchmen' - Zack Snyders superheltefilm, baseret på den klassiske tegneserie

'Watchmen' foregår i et alternativt 1985 i USA, hvor Dommedagsuret viser hvor anspændt USA's forhold til Sovjetunionen, og viseren står konstant ved fem minutter i tolv.

Da den tidligere superhelt The Comedian bliver myrdet, beslutter hans tidligere makker, den udbrændte maskerede hævner Rorschach, sig for at afsløre forbrydelsen. Men komplottet viser sig mere vidtgående og foruroligende, end han havde kunnet forestille sig.

Nogen vil dræbe og miskreditere superhelte, og det går op for Rorschach, at komplottet har forbindelse til en fælles fortid. For at undgå potentielt katastrofale konsekvenser for fremtiden samler han derfor sine tidligere forbryderbekæmpende superhelte-kollegaer, som alle har trukket sig tilbage.

Deres nye opgave bliver at holde øje med menneskeheden… men hvem holder øje med The Watchmen?