parallelle_moedre.jpg
©Scanbox
Plakat for 'Parallelle Mødre'

Parallelle Mødre

2 t. 0 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra medierne

(5.0)

Soundvenue
Takket være de to velinstruerede og overbevisende præstationer træder Janis og Ana frem som spillevende og mindeværdige karakterer. Med en vekslen mellem humor, tyngde og den karikatur, som Almodóvar ofte mestrer, bliver filmen en smuk behandling af et sørgmodigt traume i Spanien.
'Parallelle mødre' lader undervejs replikkerne forklare mere, end de behøver, men det rykker ikke ved, at det her er en filmoplevelse med vid og bid. Et smukt kunstnerisk samarbejde mellem en stor skuespillerinde og en vilter instruktør.
Filmmagasinet Ekko
'Parallelle mødre' er et værk fra en kunstner på toppen af karrieren. Det mærker man særligt i den elegante vekslen mellem Janis og Anas historie og den større tematik om borgerkrigens nedarvede traumer, der på raffineret vis holder den lille historie op imod den store.
Børsen
Hvem er jeg, hvor kommer jeg fra, hvad knytter mig til andre, og hvad giver jeg videre til en lille ny? 'Parallelle mødre' undersøger alle disse spørgsmål på en rørende og nytænkende måde, så man fælder en tåre og får lyst til at give sin mor et ekstra kram.
Jyllands-Posten
Fortiden ligger lige under overfladen i Pedro Almodóvars personlige og uvant afdæmpede drama 'Parallelle mødre'.
Information
Med udgangspunkt i de myrdede fra Den Spanske Borgerkrig undersøger instruktør og manuskriptforfatter Pedro Almodóvar kærligt efterkommernes lidelser og kamp for at skabe ny mening – og nyt liv.
Berlingske
Pedro Almodóvars film minder mig om et citrontræ. De er smukke, livskraftige, klare i farven og frugterne syrlige i smagen. Det er ikke altid, at instruktøren rammer helt plet, men når han gør, som det er tilfældet med hans aktuelle 'Parallelle mødre', går man knust af sindsbevægelse fra biografen.
'Parallelle mødre' fungerer altså. Den er gribende og voldsom. Men det er bestemt ikke svært at forestille sig, at Almodóvar kunne vikle et stærkere drama ud af sårene fra borgerkrigen.

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Parallelle Mødre
Premiere: 03.03.2022
Genre: Drama
Distributør: Scanbox

'Parallelle mødre' (Madres paralelas) er en ny film af Pedro Almodóvar med Penélope Cruz på rollelisten

Filmen 'Parallelle mødre' handler om to kvinder, der møder hinanden på hospitalet, da de tilvældigvis skal føde samme dag.

Kvinderne Janis og Ana er begge blevet gravide ved et uheld og skal være alenemødre. Den ældre karrierekvinde Janis glæder sig over situationen, mens den meget unge Ana er bange og traumatiseret.

Sammen finder de to trøst i hinanden på fødegangen, og de danner et helt unikt bånd, som uventet udvikler sig og ændrer begge deres liv for altid.

'Parallelle mødre' er instrueret af den spanske mesterinstruktør Pedro Almodóvar, der også har stået bag film som Alt om min mor og Huden jeg bor i.

Penélope Cruz er Oscar-nomineret for sin hovedrolle som Janis, mens filmen også har fået en nominering for Bedste filmmusik. (copyright: kino.dk)