Jennifer Lopez
Allround media-stjerne hvis privatliv efterhånden får mere opmærksom end hendes film og musik. Allerede som 5-årig fik Jennifer Lopez undervisning i sang og dans, og som 18-årig besluttede hun sig for at bruge sin mangeårige erfaring i Hollywood.
Her fik hun roller i tv-serier og blev danser for Janet Jackson. Latinolooket begyndte at resultere i filmroller i fx 'Money Train' (1995) og 'Anaconda' (1997). Gennembruddet, der gjorde J-Lo respekteret i flere kredse, blev rollen som sexet US Marshall i 'Out Of Sight' (1998), og mange spåede hende med rette en stor karriere.
Hun indspillede dog den tvivlsomme 'Enough' (2002), og året efter dannede hun par med Ben Affleck (hendes daværende forlovede) i det gigantiske flop 'Gigli' (2003). Siden har karrieren primært stået på romantiske komedier som 'Sviger-monster' og 'Storbydrømme'. Ved siden af skuespilkarrieren er Jennifer Lopez succesfuld som musiker og har også lanceret to parfumer.
- The Mother 2023
- Marry Me 2022
- Hustlers 2019
- Second Act 2019
- Parker 2013
- Du kan vente dig 2012
- En Ny Dag I Livet 2005
- Shall We Dance? 2005
- Sviger Monster 2005
- Gigli 2004
- Storbydrømme 2004
- Storbyens Små Mirakler 2003
- Enough 2002
- The Wedding Planner 2001
- The Cell 2000
- Anaconda (1997)
- Bordertown
- Kiss of the Spider Woman
- Out Of Sight
- Shotgun Wedding
- The Back-up Plan
- The Boy Next Door