Arnold Schwarzenegger
Hollywoods største action-skuespiller gennem to årtier og et ikon med en bemærkelsesværdig karriere. Der var langt fra Arnolds fødeby til Hollywood, men vha. målrettet bodybuilding kom han frem i verden som ”den mest perfekt udviklede mand i verdenshistorien” if. Guinness Rekordbog. Han hed Arnold Strong i 'Hercules in New York' (1970), og starten af karrieren var hæmmet af hans mildest talt tykke accent.
I 1982 fandt han endelig en passende rolle som kriger i Conan Barbaren, og han var uhyggelig god i det store gennembrud som The Terminator (1984) og efterfølgeren Terminator 2: Judgment Day (1991). En række hårdtslående film øgede populariteten, og i begyndelsen af 90’erne var han så stor, som filmstjerner kan blive.
Mod slutningen af årtiet var storheden dog på retur grundet flere fjollede komedier og mindre spektakulære actionfilm. Han blev i mellemtiden valgt som guvernør i Californien, hvilket satte hans karriere på pause for en stund.
I 2003 var Arnold tilbage i rollen som terminator, I den tredje efterfølger til 80’er klassikeren. En rolle han genoptog igen i 2015 og 2019. Årene efter, joiner Arnold et hold af hårdkogte lejemordere i The Expendables-filmene, der inkluderer en lang række store actionnavne som bl.a. Sylvester Stallone, Bruce Willis, Jason Statham, Jet Li og Dolph Lundgren. I 2013 kunne vi opleve Arnold i endu et actionbrag, da han i samspil med Sylvester Stallone forsøger at bryde ud af verden sikreste fængsel i Escape Plan.
Arnold har også lagt stemme til en række videospil og animationsfilm, senest til den animerede tv-serie 'Superhero Kindergarden' (2021-2023).
Senest har vi set Arnold som Luke Brunner i Netflix-serien 'FUBAR' (2023).
- Terminator: Dark Fate 2019
- Terminator Genisys 2015
- The Expendables 3 2014
- Escape Plan 2013
- The Last Stand 2013
- The Expendables 2 2012
- The Expendables 2010
- Jorden Rundt i 80 dage (2004) 2004
- Terminator 3: Rise of the Machines 2003
- Kold Hævn 2002
- The 6th Day 2000
- True Lies (1994) 1994
- Total Recall (1990) 1990
- Red Heat (1988) 1988
- The Terminator (1984) 1985
- Batman & Robin (1997)
- Breakout
- Commando (1985)
- Conan the Barbarian (1982)
- End of Days (1999)
- Jingle All the Way (1996)
- Kindergarten Cop (1990)
- Kung Fury 2
- Predator (1987)
- Sabotage (2014)
- Terminator 2: Judgment Day (1991)
- The Running Man (1987)
- Triplets
- Twins (1988)