Halle Berry
Begyndelsen på Halle Berrys karriere adskiller sig ikke fra mange andre modeller, hvis arbejde bredte sig til det hvide lærred. Hun vandt en modelkonkurrence som 17-årig, fik en rolle i en tv-serie og blev derefter hyret til en film, Spike Lees 'Jungle Fever' (1991). Flere af hendes efterfølgende roller bestod ofte i at være en sexet pynteting, fx i 'The Last Boy Scout' (1991) og 'The Flintstones' (1994), men i 'Bulworth' (1998) leverede hun en præstation, der gav Warren Beatty kamp til stregen.
Herefter slår hun bredt igennem som mutanten Storm i de tre X-Men-film (2000-07), men det kunstneriske gennembrud blev hendes Oscar-vindende rolle i 'Monster's Ball' (2001). Halle Berry trådte efterfølgende i Grace Jones' fodspor som sort James Bond-pige og mindre heldigt – i Michelle Pfieffers aflagte støvler som 'Catwoman' (2004). De senere år har der været længere mellem succeserne, men hun spillede hovedroller i Susanne Biers amerikanske 'Things We Lost in the Fire' (2007) og i thrilleren 'Perfect Stranger' (2007).
- Crime 101 2026
- Moonfall 2022
- John Wick 3: Parabellum 2019
- Kingsman: The Golden Circle 2017
- X-Men: Days of Future Past 2014
- Cloud Atlas 2013
- New Year's Eve 2011
- Things We Lost in the Fire 2008
- Perfect Stranger 2007
- X-Men: The Last Stand 2006
- X-Men: The Last Stand - Digital version 2006
- Catwoman 2004
- Gothika 2004
- X-Men 2 (2003) 2003
- Monster's Ball 2002
- Swordfish 2001
- 007: Die Another Day (u/text)
- Bulworth (1998)
- Dark Tide (2012)
- Executive Decision (1996)
- Kidnap
- Movie 43
- The Call
- The Flintstones (1994)
- The Last Boy Scout
- The Skank Robbers
- X-Men (2000)