bournelegacypromo.jpg
©UIP
Plakat for 'The Bourne Legacy'

The Bourne Legacy

2 t. 0 min.

Anmeldelser fra medierne

(2.8)

Berlingske
Der er ikke noget spændende ved at se en agent, der forsøges slået ihjel af sine overordnede, medmindre man føler noget for ham og hans mål. Jeremy Renner viser anslag til både at kunne smile og slås, men særlig tæt på hans figur kommer man ikke, fordi historien mangler den sympatiskabende del.
BT
... Jeremy Renner [kommer] simpelthen ikke ind under huden, som Damon gjorde det. Og selvom den lidt over to timer lange film bugner af fede stunt ... og vild action, så sidder man som tilskuer underligt uberørt.
Børsen
Desværre er både Cross-karakteren og plottet genbrug fra de tidligere film... Actionscenerne er flotte, men ikke flottere end i forrige. Værst af alt - filmen evner ikke, at gøre Cross lige så farlig som Bourne.
Ekstra Bladet
Den tekniske side af udførelsen fejler som sådan heller ikke noget, det er en yderst velsmurt maskine, vi er vidne til her, som desværre får lov til at køre alt for længe på et lidt for tyndt brændstof.
Jyllands-Posten
... en skuffelse: Den nye er langt under de tidligeres niveau, som ganske vist også var det højest tænkelige. Mærkeligt, at Gilroy, der skulle være rutineret, har præsteret så kaotisk og uoverskuelig en historie. Samtidig er filmen uden visuel stil og akkuratesse...
... en grundlæggende veldrejet actionfilm, der imidlertid mangler den skarphed i stilen, der kunne have kvalitetsstemplet den som en ægte Bourne.
Plottet er sådan set irrelevant. Da Renner og Weisz finder sammen, bliver filmen endnu en version af den evige thriller om to på flugt. Fra 'De 39 trin' og frem, har det været sådan, og skabelonens styrke fornægter sig ikke. Der er imponerende fysiske sætstykker og en plausibel kemi mellem manden og kvinden.

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt The Bourne Legacy
Distributør: UIP

Filmen 'The Bourne Legacy' er en ny action-thriller med Jeremy Renner hovedrollen.

I filmen 'The Bourne Legacy' forsøger CIA at undgå en politisk skandale.

Efter Jason Bournes afsløring af den hemmelige Operation Treadstone, der skabte superagenter uden fri vilje, beslutter CIA sig for at lukke projektets efterfølger, Operation Outcome, ned. Og med det menes, at alle agenter og personale skal likvideres omgående!

En af Outcome-agenterne, Aaron Cross (Jeremy Renner), flygter sammen med Dr. Stephanie Snyder (Rachel Weisz), som har været med til at skabe de overmenneskelige agenter. CIA-agenten Byer (Edward Norton) sætter nu alt ind for at finde det undslupne Outcome-par.

'The Bourne Legacy' følger op på handlingen i de tre succesrige film med Matt Damon som Treadstone-agenten Jason Bourne. Den er dog ikke baseret på Eric van Lustbaders roman af samme navn, der udkom i 2004 og som fulgte op på Robert Ludlums bogserie.

Derimod introduceres en ny superagent, der ifølge filmen er endnu mere hårdfør end Bourne. Jeremy Renner, der spiller Cross, er kendt fra den Oscar-vindende krigsfilm The Hurt Locker (2008) samt actionfilmene Mission: Impossible - Ghost Protocol (2011) og The Avengers (2012).

Han spiller over for Rachel Weisz (The Whistleblower) og Edward Norton (American History X).