cloudatlaspromo2.jpg
©UIP
Plakat for 'Cloud Atlas'

Cloud Atlas

2 t. 52 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra medierne

(3.8)

Berlingske
'Cloud Atlas' forekommer på samme tid overforklaret og underforklaret, svævende og bastant i sine pointer. Den formår ikke i samme grad som romanen at involvere og aktivere tilskuerens tanker og forestillingsevne. Men trods alt er den nu ganske imponerende.
BT
Til tider er filmen tæt på at fortabe sig i kostumer, genrebilleder og Tom Hanks' mange makeupper, men den har mod til at udfordre vores forventninger, og resultatet er en imponerende mosaik af en historie, hvor man kan blive ved med at finde nye sammenhænge.
Ekstra Bladet
Nogle perioder fungerer bedre end andre (jeg kan især godt lide Wachowskis Neo Seoul i 2144). Men de kommer aldrig rigtig til at spille sammen eller for alvor befrugte hinanden. Konstruktionen kommer ganske enkelt til at skygge for indholdet.
Jyllands-Posten
... er på mange måder alt for meget. En voldsom omgang selvforelsket, nyreligiøst bavl, der dog alligevel på grund af sin tydelige vision er værd at se.
Kunstnerisk er 'Cloud Atlas' blevet en heroisk fiasko. Som seværdig aktivistisk underholdning er den en ukuelig blanding af ufrivillig parodi og eventyrlig kampgejst.
'Cloud Atlas' ligner en Hollywoodfilm, men er skabt for tyske penge. Desværre har strukturen fyldt så meget, at man glemte indlevelsen under det hele.
Hvis man godt kan lide science fiction, hvis man godt kan lide personer, der går igen i forskellige tidsaldre, og hvis man godt kan lide det her store brede format, skal man se filmen. Men hvis man foretrækker en film med et lineært forløb, hvor man altid ved hvor helten går hen, så skal man måske vælge noget andet.

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Cloud Atlas
Premiere: 14.03.2013
Distributør: UIP

Filmen 'Cloud Atlas' er med bl.a. Tom Hanks, Halle Berry, Hugh Grant, Susan Sarandon og Jim Sturgess.

I science fiction-filmen 'Cloud Atlas' kædes seks historier mere eller mindre sammen.

På en stillehavsø i 1850 møder notaren Adam Ewing (Jim Sturgess) en slave og en excentrisk doktor. I Belgien i 1831 stifter den unge Robert Frobisher (Ben Whishaw) bekendtskab med en kendt komponist og indleder et forhold til hans kone.

I 1975 kommer reporteren Luisa Rey (Halle Berry) på sporet af en atomkatastrofe i Californien takket været en vigtig kilde. I det nuværende England udsættes forlagschefen Timothy Cavendish (Jim Broadbent) for en række absurde hændelser.

I fremtiden udspørges klonen Sonmi~451 (Doona Bae) om sine skæbnesvangre handlinger, og i en endnu fjernere, dystopisk fremtid fortæller den gamle mand Zachry (Tom Hanks) om sine skelsættende oplevelser som ung.

'Cloud Atlas' er en ambitiøs filmatisering af David Mitchells ligeledes ambitiøse roman fra 2004, der sidste år blev oversat til dansk. Mange af de store skuespillere har mindst fem forskellige roller, og filmen veksler konstant mellem fortid, nutid og fremtid.

Science fiction-filmen, der med et episk snit behandler emner som hævn, religion og kampen for retfærdighed, er instrueret af ikke færre end tre instruktører, som tidligere har stået bag vidt forskellige film som Matrix-trilogien (Andy og Lana Wachowski) og 'Lola rennt' (Tom Tykwer).