Mia Lyhne
Mia Lyhne er en dansk skuespiller. Modsat mange andre populære danske skuespillere er Lyhne autodidakt. Hun har forgæves søgt optagelse på Statens Teaterskole, men altså uden held. Startskuddet til Lyhnes skuespillerkarriere var teateret.
Lyhne har haft mange mindre biroller på film i bl.a. Fidibus (2006), Den sorte madonna (2007) og Sover Dolly på ryggen? (2012).
Skuespilleren er dog bedst kendt fra den populære komedieserie 'Klovn'. Gennem samtlige 7 sæsoner spiller Lyhne Frank Hvams irriterende og lidt godtroende hustru.
Klovn-universet blev i 2010 også omdannet til filmen, Klovn: the movie. I 2015 havde efterfølgende Klovn Forever biografpremiere, og i 2020 udkommer det sidste Klovn-kapitel under titlen Klovn 3: The Final. Lyhne medvirker i alle tre film.
Mia Lyhne har da også haft hovedroller uden for Klovn-universet, bl.a. i komediefilmene Camping (2009) og Dræberne fra Nibe (2007).
I 2017 vender Lyhne atter tilbage til endnu en Frank Hvam/Casper Christensen-sandwich. Hun spiller nemlig borgmesterfrue i Dan Dream, og ud fra hendes CV er der ikke megen tvivl om, at hendes force er komediegenren.
I 2018 medvirker Lyhne dog i familiefilmen Julemandens datter, hvor hun spiller julemandens kone Claudia. Lyhne medvirker ligeledes i efterfølgeren, Julemandens datter 2, der udkommer i 2020. (Copyright: kino.dk)
- Madklubben 2 - Hjemme igen 2025
- Mr. Freeman 2024
- Asfalt 2023
- Julemandens datter 3 - Den magiske tidsmaskine 2022
- Tag min hånd 2022
- Lille sommerfugl 2021
- Julemandens datter 2: Jagten på Kong Vinters krystal 2020
- Klovn the Final 2020
- Madklubben 2020
- Julemandens datter 2018
- Dan Dream 2017
- Dræberne fra Nibe 2017
- Undercover 2016
- Klovn Forever 2015
- All inclusive 2014
- Kolbøttefabrikken 2014
- Krummerne - Alt på spil 2014
- Lærkevej - Til døden os skiller 2012
- Sover Dolly på ryggen? 2012
- Klovn: The Movie 2010
- Smukke mennesker 2010
- Camping 2009
- Hjemve 2007
- Direktøren for det hele 2006
- Fidibus 2006