Niels Schneider

Niels Schneider
FØDT: 18. jan. 1987Paris, Frankrig

Som ganske ung skuespiller gjorde Niels Schneider sig allerede bemærket. 

Han vandt Chopard-trofæet for fremadstormende talent ved Cannes Filmfestivalen i 2011 – en pris, som tidligere er blevet givet til skuespillere som Marion Cotillard, Jonathan Rhys-Meyers, Audrey Tautou, Diane Kruger og Gael Garcia Bernal.

Og kun et par år senere, i 2017, blev han igen hædret. Denne gang modtog han César-prisen for mest lovende skuespiller for sin præstation i Dark Inclusion (2016).

I dag er Schneider en af de største skuespillere i Frankrig og har medvirket i en lang række film- og tv-produktioner. Blandt hans mest mindeværdige roller finder man film som 'An Impossible Love' (2018), 'The Things We Say, the Things We Do' (2020) samt Woody Allens halvtredsindstyvende film, Lykketræf.